Er du vild med genbrug og kan bruge timer på at gå rundt og snuse, så bør du kende til Gensalg – ARGO i Roskilde. Her arbejder de med tre bundlinjer: Socialt ansvar, økonomi og miljø.

Dette betyder i praksis, at de i Gensalg har praktikanter, der har brug for at sted, hvor de kan videreudvikle sig, og ønsket er at de efterfølgende finder et ordinært job. De har allerede haft 12 i praktikforløb af 13 ugers varighed. Heraf har de ansat to i Gensalg.

Udover praktikanter samarbejder de med diverse lokale værksteder, som også rummer unge, som af den ene eller anden grund ikke kan tage en almindelig uddannelse eller kan finde et arbejde. De hjælper med at sætte ting i stand, der ellers var blevet smidt ud.

Som affaldsselskab har de  en pligt til at finde den bedst mulige løsning for alt affald, som bliver afleveret på deres genbrugspladser, således at det kommer så langt op i affaldshierarkiet som muligt. Øverst ligger direkte genbrug. Hver vare, der bliver solgt bliver vejet så de ved, hvor mange kilo bliver i cirkulation.

Hvis de laver et overskud ved dette, går pengene tilbage til den lokale kommune, som blandt andet kan bruge pengene til affaldsforebyggelse og sociale aktiveringer.

Når du støtter Gensalg, er du derfor både med til at støtte social aktivering og gøre noget godt for miljøet.

Følg med på deres Facebook her. Deres åbningstider er: torsdag 9-15 og fredag – søndag 9-17.

Foto: ABW