Tirsdag den 3. februar inviterer Roskilde Bibliotek endnu en gang til morgensang fra kl. 8.30- 9. Værterne denne morgen er korledermakkerparet PerMilla.
Til morgensang d. 3. februar er temaet “Kolde tider, varme hjerter”. Dagens korledere – og musikalske akkompagnement – er Pernille Marstrand og Camilla Tiedt Frith, der til daglig udgør det dynamiske korledermakkerpar PerMilla, der leder tre kor sammen i Kulturskolen Roskilde.
Arrangementet foregår i Salen på Roskilde Bibliotek. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.
Dørene åbner kl. 8.00 og vi starter kl. 8.30.
Der kan købes kaffe og boller i Bibliotekscafeen fra kl. 9.

























