Vi dykker ned i jazzens standards – tidløse klassikere som “Autumn Leaves” og “My Funny Valentine”, der genopfindes gennem improvisation og fortolkning.

I løbet af aftenen får vi eksempler på, hvordan standards – som fx “Autumn Leaves” eller “My Funny Valentine” – bliver til en legeplads for kreativitet og kunstnerisk udfoldelse. Fra de klassiske trio-versioner til eksperimenterende fortolkninger med harmonisk kompleksitet præsenterer vi musikken i forskellige stilarter og stemninger, lige fra Nat King Coles bløde vokal til Miles Davis’ udfordrende og fornyende jazz.

Dato: 4. marts kl. 19-21

Aftenens værter er Andres og Jørn

Det er gratis at deltage, men du skal købe en billet. Find billetter på roskildebib.dk/detsker

Hvad er jazzlytteklub?

Roskilde Bibliotekernes jazzlytteklub er der hvor musikentusiaster mødes for at dyrke en fælles passion for jazz sammen. Det er næsten altid den første onsdag i måneden.

Du behøver ikke have musikalske forudsætninger eller viden om jazz for at deltage, du skal blot have lyst til at lytte sammen med andre og snakke om musikoplevelsen – det er superhyggeligt.

Foto: Wikimedia Commons