Tag med på en kønspolitisk og musikhistorisk rejse, der går på opdagelse i guitargudinder og punkpoeter, nutidige stjerner som Beyoncé og Taylor Swift, 1920’erne overdådige bluesdivaer, glemte pionerkvinder og aktuelle musikere, der udfodrer normer for køn, krop og kvindelighed.

Musiker og tidligere musikbibliotekar på Roskilde Bibliotekerne, Anya Mathilde Poulsen, fortæller om sin aktuelle bog “Vilde kvinder, mørke toner”, der inviterer til debat om køn og musik. Fortællingen akkompagneres stemningsfuldt af to prisbelønnede musikere: sanger og sangskriver Kristina Holgersen og cellist Line Felding. Kristina Holgersen har før skabt musikalske fortolkninger af litterære værker i samarbejde med bl.a. Leonora Christina Skov og Helle Helle.

Det bliver en smuk og inspirerende aften, hvor du kan blive klogere på de vilde kvinder i musikken. Det sker på Roskilde Bibliotek torsdag 11. november kl. 19-21. Billetter koster 50 kroner og kan købes på roskildebib.dk/detsker