Søndag den 16. august kl. 17 inviterer Roskilde Domkirke til en stemningsfuld jazzgudstjeneste med præst Daniella Anastasie Schilling og saxofonist og organist Jakob Lundbak.

Ved gudstjenesten får de kendte salmer et nyt musikalsk udtryk, når Jakob Lundbak og hans kvartet fylder domkirken med legende og nærværende jazztoner.

Jakob Lundbak er uddannet jazzsaxofonist og organist og spiller til daglig orgel i Trekroner Kirke. Nogle vil allerede have oplevet ham ved anden pinsedags højmesse i det fri eller ved hans optrædener i Natkirken.

Denne aften er der lagt op til en intim og stemningsfuld oplevelse, hvor samspillet mellem musikerne, menigheden og domkirkens særlige rum giver aftengudstjenesten et nyt lydbillede.

Se mere her:

Jazzgudstjeneste v. Daniella Anastasie Schilling

 

Foto: SDL

Dato: 16-08-2026
Sted: Roskilde Domkirke

Del gerne dette