Mød chefredaktør og bogaktuelle Martin Krasnik til en samtale om kampen for frihed og arven efter 11. september.

Hvad mener vi, når vi siger, at vi skal kæmpe for friheden? Hvilken frihed? Og hvis frihed?

Den 11. september 2001 blev Martin Krasnik voksen – to gange. Hans verdensbillede styrtede i grus sammen med tvillingetårnene i New York. Og han fik sit første barn. Her 25 år efter har han skrevet et personligt essay – “Den skinnende by – om frihed i det 21. århundrede”, for at forstå hvilken frihed det er vi forsvarer i en verden med krige, terror og magtkampe. I sit essay undersøger Martin Krasnik, hvordan forestillingen om frihed er blevet udfordret fra slipstrømmen af terrorens chokbølger og krigene i Mellemøsten og Ukraine til det indre pres på det liberale demokrati i USA og Europa. Det er hans påstand, at modstanden mod frihed findes overalt, også i os selv.

Nu kan du møde Krasnik på Roskilde Bibliotek til en samtale om bogen og verden efter 11. sept. 2001 – set med hans øjne. Der vil være mulighed for spørgsmål og fælles dialog om emnet. Bogen vil efterfølgende kunne reserveres på biblioteket eller købes.

Hvornår: Fredag den 11. september kl. 16.30-18 på Roskilde Bibliotek

Arrangementet er gratis, men du skal bestille billet på roskildebib.dk/detsker

Dato: 11-09-2026
Sted: Roskilde Bibliotek

Del gerne dette