Roskilde teater viser, i samarbejde med Roskilde kommune, gratis gadeteater:
Forestillingen ”Isprinsessen” vises af Teater Sammensurium
Onsdag den 23. juli kl. 16.00 på Stændertorvet
Isprinsessen er en fortælle-forestilling, der fabulerer over, hvorfor Snedronningen endte med at fryse folk til is. Hvorfor havde hun et behov for at kontrollere andre? Og hvad skal der til for, at et menneskes hjerte fryser til is? Hvor mange gange skal de blive grinet af, blive holdt udenfor, eller direkte mobbet? Måske endda blive svigtet af en, man stolede på?
En rørende fortælling om svigt og hævn, men også om venskabets magt, og om at det aldrig er for sent at gøre det godt igen. Kan publikum hjælpe med at tø hendes frosne hjerte op? Vil de være hendes ven på trods af, hvad hun har gjort? Eller er det for sent? Publikum spiller en aktiv rolle i historien.
Forestillingen varer 40 minutter
Alder: Bedst fra 7 – 11 år og deres voksne – Alderen er sat for at få fuldt udbytte af fortællingen
Af og med: Forfatter og historiefortæller Marie Louise Cornelius
Sommerens resterende gadeteaterforestillinger:
Onsdag den 30.7. kl. 16.00 på Stændertorvet: ”One Shot” med ”Cie One Shot” fra Belgien
Onsdag den 06.8 . kl. 16.00 på Stændertorvet ”Street Fool” med Maccarinelli Theatre fra Italien
Onsdag den 13.8. kl. 16.00 på Stændertorvet: ”Jekyll on Ice” med Paolo Nani Teater
Onsdag den 20.8. kl. 16.00 på Stændertorvet: ”Under Uret” med Dansk Rakkerpak








