Tirsdag den 28. april klokken 19 til 21 inviterer Viby Bibliotek Cosmos til oplysningsaften om datacentre. Deltag i samtalen om, hvad der sker, når etablering af nye datacentre rammer infrastrukturen – og hvilken betydning det har for dig som borger.
Om foredraget
Udbredelsen af AI og internettets store og voksende anvendelse har medført et stigende behov for etablering af datacentre. Dette medfører samtidigt et stigende ressourceforbrug.
I fremskrivninger af elforbruget frem mod 2050 forventes en væsentlig del af Danmarks elektricitet at blive anvendt af datacenterindustrien. Pt. har et datacenter et strømforbrug svarende til en stor dansk provinsby.
Dertil kommer et stigende forbrug af drikkevand, hvor datacentre etableres. Nogle mener datacentre er en industri på linje med andre, og i Danmark bliver de behandlet sådan, men er de det? Eller bør vi regulere dem på andre måder?
Denne aften på Cosmos/Viby Bibliotek har til formål at oplyse om datacentrenes betydning. De fremmødte får mulighed for at stille spørgsmål til eksperter på området og reflektere over eget ståsted.
Aftenens program
Velkomst og indledning ved Jan M. Johansen fra Roskilde Bibliotekerne. Derpå fire korte ekspertoplæg med mulighed for spørgsmål fra salen:
- Hvorfor skal vi som borgere beskæftige os med datacentre ved Brit Ross Winthereik, professor DTU.
- Datacentre, fjernvarme og elektricitetsforbrug ved Caroline Salling, post doc, KU.
- Datacentre og lokaldemokrati ved Clara Berg borgerrepræsentant for Et Grønt Holbæk.
- Infrastrukturer, datacentre og erfaringer fra Norge ved Lisa Reutter, Tænketank for digital infrastruktur.
Efter en kort pause fortsætter vi med gruppearbejde med fokus på konkretisering af emnet:
- “Memes og modstand” ledet af Jesper Balslev, docent, Erhvervsakademi København.
- “Frembringelse og synliggørelse” ledet af Niels Lyhne Løkkegaard, billedkunstner, komponist og lektor ved Rytmisk Musikkonservatorium.
Tid, sted og billetter
Arrangementet foregår tirsdag d. 28. april fra 19 til 21 i Peder Syv Salen på Viby Bibliotek. Det er gratis at deltage, men kræver dog billet via vores hjemmeside under roskildebib.dk/detsker:
Arrangementer | Roskilde Bibliotekerne

























