I Roskilde kommune er virksomheder hver dag er med til at skabe arbejdspladser, udvikling og liv. Frem mod fristen den 31. oktober er det muligt at indstille kandidater til Roskilde Erhvervspris.
Roskilde kommune rummer et stærkt erhvervsliv med stor bredde, fra mindre virksomheder til større arbejdspladser. Tilsammen bidrager de til vækst, udvikling og et levende lokalsamfund. Med Roskilde Erhvervspris sættes der fokus på dem, der skiller sig ud og gør en forskel.
Frem mod fristen den 31. oktober kan virksomheder indstilles til Roskilde Erhvervspris.
Mere end bundlinje
Prisen gives til en virksomhed, der driver en sund forretning. Samtidig bidrager den aktivt til udviklingen i Roskilde kommune som arbejdsplads, samarbejdspartner og med blik for det omgivende samfund.
– Vi har mange virksomheder i Roskilde kommune, som hver dag er med til at skabe arbejdspladser og udvikling. Med erhvervsprisen sætter vi fokus på dem, der gør en ekstra indsats, og som er med til at løfte både deres egen virksomhed og det fællesskab, de er en del af, siger Morten Bo Berthelsen, direktør i Roskilde Handel & Erhverv.
Synlighed undervejs
Vinderen af Roskilde Erhvervspris modtager et unikt kunstværk sponsoreret af Danske Bank, som bliver afsløret senere på året.
Undervejs i processen besøger Nikolaj Worch, medlems- og netværkskonsulent i Roskilde Handel & Erhverv, de nominerede virksomheder og overrækker et diplom. Besøgene deles løbende på foreningens kanaler, hvor virksomhederne præsenteres.
Alle kan indstille
Alle kan indstille en virksomhed – kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere eller borgere, der har oplevet en virksomhed gøre en forskel.
Virksomheden skal have adresse i Roskilde kommune og leve op til en række kriterier inden for blandt andet ledelse, udvikling og samfundsansvar.
De indstillede virksomheder vurderes løbende. De, der lever op til kriterierne, godkendes som nominerede. Blandt de nominerede udvælger en uafhængig komité tre finalister, hvorefter vinderen findes.
Vinderen offentliggøres ved Nytårskuren i januar 2027, som Roskilde Handel & Erhverv afholder i samarbejde med Roskilde Kommune.
Indstillinger sker via Roskilde Handel & Erhvervs hjemmeside på roskildehandelogerhverv.dk.
Fakta
Om Roskilde Erhvervspris
- Indstillinger kan ske på hjemmesiden: roskildehandelogerhverv.dk frem til 31. oktober
- Alle kan indstille en virksomhed
- Virksomheden skal have adresse i Roskilde kommune
- To finalister udvælges blandt de nominerede
- Vinderen udpeges af en uafhængig komité
- Prisen uddeles ved Nytårskuren på Rådhuset i januar 2027
Udvælgelseskomitéen består af:
- Tomas Breddam, borgmester, Roskilde Kommune
- Per Muxoll, erhvervsdirektør, Danske Bank, Roskilde
- Henrik Frellsen, direktør, Frellsen
- Rune Tarnø, formand, Roskilde Handel & Erhverv
- Brian Toft, administrerende direktør, Toft Kobber
- Katja Kafling, kommunikationsansvarlig, IoT Fabrikken
- Morten Bo Berthelsen, direktør, Roskilde Handel & Erhverv
- Nikolaj Worch, medlems- og netværkskonsulent, Roskilde Handel & Erhverv

Dato: 31-10-2026
Sted: Roskilde Handel & Erhverv
























