Roskilde Domsogn markerer HM Dronningens 50-års regeringsjubilæum, ved at opsætte “Dronningernes antependium” i Roskilde Domkirke i perioden 28. november 2021 – 31. januar 2022.

HM Dronningen og hendes mor, Dronning Ingrid, broderede omkring 1990 et antependium til alteret i Roskilde Domkirke bestående af bibelske motiver i petitpoint (udført af HM Dronningen). Motiverne er omkranset af broderier i guldtråd (udført af Dronning Ingrid). Antependiet har været opsat to gange tidligere i meget korte perioder, dels i forbindelse med Dronning Ingrids begravelse i 2000 og dels ved Kejserinde Dagmars genbegravelse i 2006.

Derved vil Dronningernes antependium være at finde i Roskilde Domkirke fra d. 28. november – den første søndag i advent.

Foto: JTL