Det var et spændt publikum, der trådte ind i den udsolgte Amager Bio i begyndelsen af november 2020, hvor Goss spillede sin første egen headliner koncert. Det var dog de færreste, der havde turde håbe på en koncert af den høje kaliber med en sjælden nerve og menneskelighed – en koncert, hvor Goss beviste, hvorfor musik i høj grad skal opleves live.

Soundvenue gav koncerten 5 stjerner og med ordene ”Goss demonstrerede uforlignelig vildskab og scenetække i Amager Bio” er der ingen tvivl om, at både fans og musikelskere i den grad har noget at se frem til, når Goss indtager de danske scener på hans Group Therapy Tour i 2021.

Goss har i løbet af de seneste år udviklet sig til at blive en af de mest interessante nye artister herhjemme – en rejse, der begyndte i 2017, og som sidenhen har budt på udsolgte koncerter, en europæisk supporttour for verdensstjernen Mura Masa og ikke mindst optrædener på bl.a. Roskilde Festival, Heartland Festival m.fl.

Goss har i løbet af de sidste tre år været på jagt efter en konstant udvikling i sin musik med et mål om at nå helt ind til sin egen musikalske kerne og udtryk. Den 16. oktober sidste år udgav Goss debutalbummet ’Group Therapy’, der på mange måder var en hidtil kulmination på hans rejse – hvor Goss netop har formået af finde sin helt egen plads på den musikalske scene med et udtryk, der har givet genklang hos de største danske medier.

”Goss er overbevisende som både Fomo-plaget mand, eftertænksom romantiker, og den ensomme storbycowboy, der kun lige holder sig selv oppe ved hjælp af slidstærke melodier i olietøndens bålskær. Sådan lyder en musiker, der efter eksperimenter og EP’er er ankommet til sin destination.” (Politiken, 5 hjerter til ’Group Therapy).

Da Goss udgav sit debutalbum ’Group Therapy’ var det på mange måder som om, at Mads Damsgaard Kristensen havde fundet hjem – hjem til sit musikalske tilhørssted, der kombinerer det organiske med det digitale – og som på magisk vis formår at blende følelser af nostalgi og fremtid sammen i et univers, som har fortryllet både fans og anmeldere landet over, der alle har kvitteret med topanmeldelser.

TID: Torsdag d. 14. oktober 2021 kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19:00.
STED: Tanken
PRIS: 185 kr., 195 kr. i døren
Billetter via www.gimle.dk

Pressefoto