Kom med til endnu en omgang Go’ morgen Roskilde, hvor septembers gæst er dr.phil. i historie, arkæolog og direktør for Vikingeskibsmuseet, Tinna Damgård-Sørensen.

Fredag den 4. september kl. 9-10 er der atter Go’ Morgen Roskilde på biblioteket. Denne gang er det Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgård-Sørensen der er i samtale med Annette W. Thuesen. Der indledes vanen tro med at tale om, hvad der ligger af læsestof på natbordet, og så naturligvis gæstens nyhedsforbrug og foretrukne nyhedskanaler med tre nedslag på henholdsvis en lokal, en national og en international nyhed.

Publikum er som altid velkommen til at være med i samtalen, og biblioteket byder på kaffe, te og vand, samt byens muligvis bedste croissanter.

Go’ morgen Roskilde afvikles i samarbejde med Roskilde TV den første fredag formiddag i forårs- og efterårsmånederne, hvor redaktør og journalist Annette W. Thuesen taler med en lokal gæst om nyheder, medievaner, bøger og verden, som gæsten ser den.

Arrangementer | Roskilde Bibliotekerne

Pressefoto

Dato: 04-09-2026
Sted: Roskilde Bibliotek

Del gerne dette