Gå sammen mod nye horisonter mandag 2. februar 2026 kl. 16:00 – 18:00
Er du midt i livet, står du i et vadested eller et lidt svært sted i tilværelsen?
Måske er du ny i byen og mangler fællesskab, måske er forældrene blevet gamle og børnene flyttet hjemmefra, måske er du sygemeldt, på vej fra et job til et andet, eller måske på vej ud af arbejdsmarkedet.
Måske har de nære relationer forandret sig – eller måske har du selv? Meget forandrer sig, når vi er midt i livet, andre vilkår gør sig gældende, vi går fra et sted til et andet og det kan være rart at gå lidt af vejen med andre.
Vi giver plads til hinanden og deler så meget eller lidt, vi vil. Vi mødes ved Domkirkens våbenhus for at finde fælles fokus, og går en smuk tur langs vandet.
Præst Ane LaBranche og menighedsplejens Julie Jakobsen faciliterer.
Vil du vide mere? Ring til Julie på 2336 3248 eller Ane på 21682025
Se mere her:
Gå mod nye horisonter v. Ane & Julie

























