Frivillige søges til Kaffe Karmas nye tværfaglige samarbejde – Job-to-go i Roskilde:

I Kaffe Karma ansætter vi udsatte borgere på det sociale frikort på vores kaffecykler. Arbejdet i Kaffe Karma er for mange første skridt ind i et arbejdsfællesskab og ud på arbejdsmarkedet.

Kaffe Karma har indgået et samarbejde med CORO Co-lap, Copenhagen Dome – Videncenter for Socialøkonomi, Professionshøjskolen Absalon og Roskilde Kommunes socialpsykiatriske Center Gro om projektet Job-to-go. Borgere fra Gro rekrutteres som ansatte på kaffecyklen og brobygges til job i almindelige virksomheder – med det formål, at flere mennesker fra socialpsykiatrien finder vej ud på arbejdsmarkedet.

På kaffecyklerne arbejder de ansatte side om side med frivillige. Her brygges kvalitetskaffe, der snakkes om arbejdsopgaver og om livet. Vi vil gerne have flere ansatte på cyklerne – og derfor søger vi flere frivillige!

Vil du være med? Så kom til infomøde d. 29/6-2021 kl. 17.00-18.30 i Roskilde på Kildegården 8 i foreningscaféen.

Læs mere her

Foto: ABW