Foreningen INSP! holder en masse arrangementer i løbet af året.WP_20150504_004 Blandt andet inviterer de hver torsdag til åbent folkekøkken, hvor du kan nyde en lækker økologisk aftensmad. INSP! MAD er blevet rost for deres 100% økologiske mad, som ofte også er vegetarisk, og du kan derfor med god samvittighed sætte dig til bords, sammen med de mange andre gæster og medlemmer i foreningen.

Der er en hyggelig og afslappet atmosfære, hvor man kan nyde maden samtidig med at man opdyrker nye bekendtskaber.

Prisen for aftensmad er 75 kr. for ikke medlemmer, og 60 kr. for medlemmer, samt 45 kr. for børn og 30 kr. for børne-medlemmer.

Det foregår på ISNP! Køgevej 4-6, 4000 Roskilde – hver torsdag.

Maden serveres kl. 18.00 og tilmelding er ikke nødvendig.