Få genrer har som science fiction inspireret til at drømme stort og tænke banebrydende tanker.

Torsdag den 11. juni kl. 17 til 18.30 på Roskilde Bibliotek fortæller bibliotekar Jan M. Johansen først hvad sci-fi egentlig er – og præsenterer derefter en række værker, der kan vække din fantasi og forhåbentlig også din læselyst.

Om arrangement

Hvem drømmer ikke om en bedre morgendag? Spørgsmålet er bare – hvor kommer de drømme fra? Spørger man f.eks. den gennemsnitlige ansatte på NASA, vil vedkommende utvivlsomt svare: “fra science fiction”.

Science fiction sender os på farefulde missioner til Mars, langt ned under havets overflade og lader os opleve mega-konstruktioner, der får Storebæltsbroen til at virke lidt fantasiløst fundet på.

Til foredraget fortæller bibliotekar Jan M. Johansen først om genren og hvad sci-fi egentlig er, og præsenterer derefter en række værker. Med andre ord, masser af inspiration til læsning og til eftertanke.

Tid og sted: Torsdag den 11. juni fra 17-18.30, Scenen, Roskilde Bibliotek

Tilmelding

Det er gratis at deltage, men kræver dog tilmelding på Roskilde Bibliotekernes hjemmeside under roskildebib.dk/detsker:

Arrangementer | Roskilde Bibliotekerne

Pressefoto

Dato: 11-06-2026
Sted: Roskilde Bibliotek