Powerhealth.dk 
Parkvej 1
4000 Roskilde
28 99 44 55
[email protected]

Træning på den lange bane
I en stresset hverdag med drøn på arbejds- og familieliv kan det være mere end vanskeligt at finde overskuddet til at holde den fysiske form. Det fysiske velvære bør prioriteres højere, alene af den grund at en god grundform giver mere energi til alle de andre vigtig gøremål. Men det er nemmere sagt end gjort. De dyrt indkøbte løbeskoene og håndvægtene samler støv, adgangskortet til fitnesscentret kommer sjældent op ad lommen? Stadig flere tager konsekvensen og allierer sig med en personlig træner, der kan holde én til ilden, så man når de mål man sætter sig.

Nicolai Larsen har stor erfaring som træner for elitesportsudøvere, soldater og helt almindelige mennesker, der har ambitioner om at komme i meget bedre form eller blive fri af gamle skader og smerter.

Nå dine sundhedsmål
I virksomheden Powerhealth.dk tilbyder Nicolai personlig træning, skadebehandling, kostvejledning og bioprints, alt sammen med det formål at kunden skal opnå et powerhelbred. Som instruktør i fitnesskæder og crossfitcentre har Nicolai erfaring med mange forskellige ambitionsniveauer og hjulpet mange mennesker – unge og gamle – med at sætte sig fornuftige mål og, ikke mindst, nå dem. ”Jeg coacher dig i den retning, som er god for DIG. Jeg går aldrig på kompromis med din sundhed”, understreger Nicolai Larsen, der har været vidne til overtræning, underspisning, dårlig restitution og dårlig mental sundhed – det skal for alt i verden undgås!

Hos Powerhealth.dk finder du således en personlig træner, der kombinerer stor viden krop og kost, sundhed og motivation, så du ikke bare køber en kur, men en livsstilsændring, der holder.

Før og efter
Som motiverende middel bruger Powerhealth.dk bl.a. bioprint, der viser hvordan fedtprocenten er faldet og muskelmassen øget.

På Powerhealth.dk’s Facebookside kan du følge en række klienter og deres udvikling, bl.a. via før og efter-billeder. De har udfordringer, vi alle kan nikke genkendende til; at kroppen mister muskelmasse, når vi bliver ældre, forkert holdning, for mange kulhydrater, smerter grundet slid eller stillesiddende arbejde, træthed og udbrændthed, overvægt…

Bootcamps og online træning
Hos Powerhealth.dk får du skræddersyet dit forløb, enten med faste mødetider eller stor fleksibilitet, alt efter dit behov. Powerhealth.dk tilbyder bl.a. online træning, så du nemt kan passe træningen ind i dit travle program. Powerhealth.dk har sit udgangspunkt i Roskilde, og bor du langt herfra, kan du således stadig få udbytte af Powerhealth.dk-principperne.

Powerhealth.dk arrangerer jævnligt bootcamps, hvor du kan træne sammen med andre, men når du gerne vil træne hjemme eller på kontoret, kan du se videoer og hente inspiration online.

Roser til træneren
Facebook flyder over med gode anmeldelser af det som Nicolai kan, vi nævner i flæng:

”Super effektiv og professionel kostvejledning med spændende, lækre og overskuelige retter. Nicolai er altid klar med råd/vejledning og tilpasser planen, hvis der er noget der ikke fungerer for mig.” – Maria

”Nicolai er hamrende dygtig – professionel, nærværende og lyttende. Tager udgangspunkt i DIG og er altid klar med et godt råd. At arbejde sammen med Nicolai er det mest menneskelige jeg har prøvet ift. kost og træning.” – Mia

”Har benyttet mig af Nicolais tjenester de sidste 4 måneder og har lært utrolig meget om både kost og træning…. Kan varmt anbefale powerhealth til alle der ligesom jeg ønsker at øge muskelmasse og stadig holde en lav fedtprocent” – Michael

”Nicolai, er en yderst erfaren og dedikeret mand, som virkelig har styr på det han laver! Disciplin og engagement fra hans tid i Forsvaret, hans interesse for kroppen igennem uddannelserne som træner, kostvejleder og massør, blandet med hans store passion for at leve et ”power liv”, spise sundt, være aktiv og til sidst ende ud med en ”power krop”, gør at man er rigtig godt klædt på!” – Patrick


sølvpartner