Mette Rosenvold Kehler. Foto: Klinik Rosenvold

Klinik Rosenvold
Ringstedgade 46D (Hos Skønhedsboxen – Nails & Beauty Lounge)
4000 Roskilde
60 21 19 23
[email protected]

Følg Klinik Rosenvold på Facebook

Book en tid online

Åbningstider

Mandag – Onsdag: 9:00 – 17:00
Torsdag: Lukket
Fredag: 9:00 – 17:00
Lørdag i ulige uger: 9:00 – 13:00
Søndag: Lukket

I gode hænder
”Her får man bare den allerbedste behandling”. Sådan skriver én af mange tilfredse kunder på Klinik Rosenvolds Facebookside. Klinikken er opkaldt efter sin indehaver Mette Rosenvold Kehler, der har boet i om omkring Roskilde siden 1987, bl.a. som elev på Himmelev Gymnasium. Det er en erfaren dame i hudpleje, du møder i klinikken, som hun åbnede i 2013. Mette blev i 2004 færdiguddannet fra den kvalitetsbevidste CIDESCO kosmetologskole og fik oparbejdet solid erfaring med faget i to større skønhedsklinikker i Roskilde, inden hun sprang ud som selvstændig.

Naturlig hudpleje fra Decleor. Foto: Klinik Rosenvold

Klinik Rosenvold har specialiseret sig i ansigtsbehandlinger, lymfedrænage og frugtsyre. Hovedproduktet er Decleors, et klassisk brand, der er fulgt med tiden, som Mette supplerer med andre gode produkter.

”Jeg er løbende på kurser for at få den nyeste viden fra skønhedsverdenen”, fortæller Mette Rosenvold Kehler om sit fag, hvor der hele tiden er nye teknologiske landvindinger, som kommer klinikkens kunder til gavn. ”For mig er det resultaterne der tæller”, tilføjer Mette, for hvem det er vigtigt ikke at gå på kompromis med kvaliteten i valg af produkter.

Velvære og naturlig skønhed
Skønhed kommer indefra siger man, og det er jo rigtigt, forstået på den måde, at der er næppe noget der ælder og skader huden mere end stress. Mange af skadevirkningerne kan forebygges eller mildnes med en daglig hudplejerutine med gode produkter. Men det er også vigtigt at tage sig tid til at stresse ned, og denne mulighed for selvforkælelse tilbyder Klinik Rosenvold. I den hyggeligt indrettede klinik får du ro i sindet og følelsen af ren afslapning i hænderne på en professionel. Du får også god vejledning om hvordan du efterfølgende bedst passer på din hud i en travl hverdag.

Klinikkens kunder spænder vidt, fra unge til ældre med alle hudtyper og forskelligartede udfordringer, som Mette Rosenvold Kehler har en løsning på.

Se alle behandlinger her.

Bedste behandling

Stress helt ned. Foto: Klinik Rosenvold

Vi har plukket en lille buket blandt de mange positive kommentarer på Klinik Rosenvolds Facebookside:

”Dejlig afslappende atmosfære, og dygtig kosmetolog” – Sasha

”Hvis du har brug for dybderens, kan jeg anbefale Klinik Rosenvold. Jeg fik den grundigste udrensning og fine hud! Tak igen for supergod behandling” – Anna

”Bedste behandling af dygtig kosmetolog i dejlige omgivelser. Mette er sød og behagelig” – Lisbeth

Følg klinikken på Facebook og bliv blandt de første, der kan nyde godt af aktuelle tilbud og konkurrencer.

Kontakt Klinik Rosenvold


sølvpartner