Foodaway.dk ApS
Store Valbyvej 260 – Gundsølille
4000 Roskilde
29727292
info@foodaway.dk

Følg Foodaway.dk på Facebook og Instagram

God mad giver en god fest

På en stor gård i Gundsølille trylles der i køkkenet. Lokaliteten er med sit funktionelle industrikøkken det ideelle sted for cateringfirmaet Foodaway. Her frembringer kokken Christina Nyby-Harder sammen med sine medarbejdere de lækreste festmenuer.

Foodaway laver alt fra bryllupsmenuer, til julefrokost, konfirmationer og receptioner. Det kan også være du vil invitere til en fødselsdagsbrunch eller holde en firmafest med en tapasmenu.

Uanset om du planlægger en havefest, en formel reception eller skal fejre en af de største begivenheder i dit liv, så besøg Foodaways hjemmeside og se, hvor indbydende et bord, du kan diske op med.

Kræs for den kræsne

Der bliver kræset om detaljerne, for hos Foodaway går fagligheden og kærligheden til mad hånd i hånd. Maden laves på friske råvarer, med fokus på mættende retter med færre kalorier og flere grøntsager. Det betyder ikke, at der ikke gøres meget ud af kødet. Hos Foodaway langtidssteger man kødet, med garanti for veltilberedt, mørt og velsmagende kød. Ønsker du at skifte kødet ud med helt grønne retter, er det altid en mulighed, og de mange variationer i anvendelsen af grøntsager sikrer en fyldig, smagfuld og fuldendt vegetarisk menu, skulle du vælge dette.

I det hele taget går du ikke forgæves hos Foodaway med dine personlige ønsker til indholdet på menuen, da personalet har en stor passion for at levere præcist det, der passer til dig og dine gæster. De fleste præferencer kan imødekommes, ligesom Foodaway naturligvis tager hensyn til eventuelle oplyste allergier.

Hos Foodaway laves alt fra bunden; hvad enten vi taler syltede grøntsager, dips og dressinger, hjemmebagt brød mm. Med fingeren på pulsen ift. de nyeste trends indenfor råvarer og tilberedning, er man ikke bange for at give maden et kreativt tvist både ift. det dekorative udtryk og brugen af nye råvarer eller anvendelse af traditionelle råvarer på en ny måde.

Et smukt bord og ro i maven

Foodaway sørger altid for at du kan byde dine gæster ind til et smukt, indbydende bord fuld af lækre retter. Maden er farverig og smukt anrettet på flotte fade og træbrætter samt i små tapasportioner i glas.

Det vigtigste for Foodaway er, at du kan være stolt af det, du serverer for dine gæster og have ro i maven, så du også selv kan nyde din fest. Hvis du ønsker det, kan du tilkøbe servering, afrydning og opvask.

Noget af det vigtigste til en fest er maden, og hos Foodaway går man op i at sammensætte en menu, så den samlede smagsoplevelse går op i en højere enhed. Foodaway tænker innovativt og opfinder kontinuerligt nye opskrifter, som du kan finde på deres blog, instagram mm. Der er garanti for wow-effekt og smagfuld, mættende mad af den sundere slags.

Kontakt Foodaway – de vil gøre alt for at indfri dine ønsker, så du kan holde en fantastisk fest og nyde dagen sammen med dine gæster.

Kunderne siger

Vi fik en utrolig lækker brunch til en 90-års fødselsdag. Stor ros fra alle både ældre og unge. (Dorthe)

Vi hentede julefrokost til 4 personer i går. Maden var pænt og praktisk anrettet.
Smagen og kvaliteten var i top, og med et tvist i valget af ingredienser, der skabte nye klassiske julefrokostretter, nød vi maden i fulde drag. Vi formåede dog ikke at spise op, da portionerne var af en størrelse – til den meget sultne. Tak for mad. Vi kan absolut anbefale Foodaway. (Paula)

Vi fik en super dejlig konfirmations menu, med lækker kreativ forret og varieret buffet til hovedret bestående af flere slags velsmagende kød, eksotiske salater og hjemmebagt brød. Mange tak for en dejlig smagsoplevelse. Udover det har vi været utrolig glad for servitricen Viktoria, som klarede sit job fantastisk; kvik, glad og meget flink. Vi vil helt sikkert bestille mad hos jer igen. (Oxana)

Vi flere lejligheder har vi fået mad fra Foodaway og Team Christine Nyby-Harder til både fester og mindre komsammen. I begge tilfælde har vi fået en gourmet oplevelse med flotte anretninger med gode råvarer og meget fint sat sammen, toppet med velsmagende retter eller tapas, vi glæder os til næste gang – tak for dejlig mad. (Søren)

Vi er meget tilfredse med den mad vi får fra Christina hos Foodaway. Altid lækkert præsenteret, flotte farver og så smager det supergodt. Vi har bestilt både til studentergilder, 18-års fødselsdage med familie og venner og havefester og det har været tapasbuffet eller almindelig buffet typisk til 30-50 gæster. Vores gæster har flere gange fotograferet tag-selv-bordet fordi det har været så flot. Vi er glade for at vi har fundet et sted der altid leverer varen, med Foodaway som leverandør er man i gode hænder. (Eli)

sølvpartner