CR Terapi 
Terrasserne 148
4000 Roskilde
51292042
cr.terapi@gmail.com

Bestil tid online

Følg CR Terapi på Facebook

Giv dig selv lov at slappe af
Har du brug for en behandling, hvor dig og din krop er i fokus, og du får oplevelsen af at blive mødt og set, som den person du er?
Hos CR Terapi i Roskilde får du mulighed for at lægge dig godt til rette på briksen og give slip på hverdagens stress, jag og måske tankemylder. CR står for Cathrine Ryge, der er biodynamisk kranio-sakral terapeut, Registreret Alternativ Behandler (BKST-RAB). CR Terapi tilbyder flere forskellige alternative behandlinger.

Biodynamisk kranio-sakral terapi er en både blid og dybdegående manuel behandlingsform, der har til formål at påvirke kroppen til selvhelbredelse. Terapien kan bl.a. afhjælpe gener efter piskesmæld, hovedtraumer og bækkenløsning, ondt i ryg og nakke, hovedpine, kolik, myoser, stress og depression. Du behøver ikke fejle noget specifikt for at få glæde af terapien. Terapien fungerer også forebyggende, og det er sund fornuft at give kroppen et eftersyn og et pusterum en gang imellem.

Hjælp til selvhelbredelse
”Jeg har klienter i alle aldre, helt fra 3 måneder og op til over 90 år. Kroppen vil gerne høres, uanset om man er baby eller voksen. Kroppen er klog, og når den får kærlig opmærksomhed, aktiveres alle de selvhelbredende kræfter,” forklarer Cathrine Ryge.

Cathrine Ryge har et imponerende cv fra medicinalindustrien. I 2002 stiftede hun bekendtskab med kranio-sakral terapi til behandling af hendes ældste søn, som var blevet døv og led af kraftige hovedpiner efter en slem pneumokok meningitis.

”At opleve sit barn i stor smerte og se ham slå sig selv i hovedet for at udholde hovedpinesmerten, fik mig til at undersøge hvilke muligheder, der var for at reducere hovedpinen”, fortæller Cathrine Ryge, der heldigvis kunne se, at hendes søn fik god hjælp af kranio-sakral terapi som supplement til den konventionelle smertestillende medicin, som siden kunne nedtrappes.

Derfor valgte Cathrine også at inddrage alternativ behandling, da hun selv skulle igennem et brystkræftforløb.

”Den ro, styrke og energi, som min krop har fået tilført af behandlingerne, har bidraget til, at min krops egne ressourcer og selv-helbredende kræfter er blevet aktiveret. Jeg er sikker på, det er derfor mit forløb var til at komme igennem som et helt menneske og enlig mor”, forklarer Cathrine Ryge, der siden 2008 selv har arbejdet med biodynamisk kranio-sakral terapi.

Hun benytter gerne flere behandlingsformer samtidig. F.eks. kan du få en healingsmassage på nakke/skuldre afsluttet med biodynamisk kranio-sakral terapi.

Klienterne siger
”Cathrine er en meget dygtig behandler og tilpasser behandlingen efter den enkeltes behov. Hun er super kompetent og jeg kan varmt anbefale hendes klinik” – Laura

”Dejlig og rolig atmosfære. Hos Cathrine er det ikke kun behandling men omsorg der ydes. Der fokuseres 100% på dig. Meget kompetent og professionel behandler” – Julie

”Bliver modtaget i en kærlig og empatisk ånd, og selve behandlingen foregår på en meget behagelig og nænsom måde. Cathrine har fuld opmærksom på mig og min krops reaktioner. Vender helt klart tilbage ” – Emiilie

”Man får den mest fantastiske behandling og har kun haft positive oplevelser med de ting jeg er blevet behandlet for. Alt forgår i dejlige omgivelser. Kan varmt anbefale Cathrine. Man er i trygge hænder” – Heidi

”En behandling hos Cathrine giver velvære, med en følelse af at blive ”kalibreret” og ladet op. Det betyder, at det ikke kun er behandlingen der er lækker, men også det lettende optur i dagene efter, som føles mildere og gladere. Cathrine er både omsorgsfuld, vis og saglig. Jeg vil anbefale hver af hendes behandlinger til alle, som trænger til ro på de indre linjer” – Stinne

 

Foto: CR Terapi

sølvpartner