Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Plekter på Gimle

11. oktober 20:00

Plekter er ORAs bandudvekslingsprojekt, som skal booste den danske musikscene og sende de mange talentfulde vækstlagsbands rundt i landet. Alle danske vækstlagsbands, der skriver deres eget musik og kan spille i 30-40 min., har mulighed for at deltage i Plekter.

Sitationen
Situationen er grusom, udspekuleret rapmusik over rå, 90’er-inspirerede boom-bap-beats.
En gruppe af fire sumpede hiphophoveder bringer beats, der dulmer dine menstruationssmerter, skabt af Mahlstrøm, toppet med euforiske tekster og forførerisk rapflows fra Reenberg, Svend Spyt og Drachmann.
Dette samarbejde har ligget og syltet lidt, og nu er vi klar på missionærarbejdet for kulturen. Vi kommer ud og spytter dig på forklædet.

Timur
Timur befinder sig i en smeltedigel mellem oldschool hip-hop produktioner og neo soul med et urban touch, som kommer til udtryk i et jordnært og til tider drømmende univers, hvor melankolien og socialrealismen smelter sammen med insisterende beats og varme synths.
Med dybe rødder i funken og et bagland i oldschool rap, indtager han scenekanten med selvtillid og noget på hjerte.

Lillevangen
Lillevangen har, på deres første to år, spillet koncerter rundt omkring i hele Danmark. I 2018 har de spillet på både Nibe Festival og Smukfest, samt været support for Bogfinkevej og Scarlet Pleasure.
De fire musikere har sammen skabt et univers, som kombinerer bløde R&B toner, hiphop beats, sprøde guitar riffs og velproducerede elektroniske elementer med de to forsangeres/rapperes poppede vokaler, til en ting der bedst kan karakteriseres som urban pop.

Koncerterne er en del af Plekter Tour 2019, der arrangeres af ORA, og som er støttet af Statens Kunstfond.

Praktisk information:
TID: Fredag d. 11. Oktober 2019 kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.00.
STED: Tanken, Gimle – Stående koncert
PRIS: 40 kr. i forsalg, 50 kr. i døren.
Billetter via www.gimle.dk

Del på sociale medier

Detaljer

Dato:
11. oktober
Tidspunkt:
20:00

Sted

Gimle
Helligkorsvej 2
Roskilde, 4000
+ Google Maps
Telefon:
46 37 19 82
Hjemmeside:
http://www.gimle.dk/
Del på sociale medier