Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

ØSTKYST HUSTLERS

april 28 20:00

Det er med både stolthed og ærefrygt at Gimle kan præsentere et af Danmarks mest originale hiphop live-acts, når Jazzy H, Bossy Bo og Nicolaj Peyk indtager Tanken.

ØSTKYST HUSTLERS.
Vi skal tilbage til 1998 for at finde Østkyst Hustlers’ sidste studiealbum. Men de tre hiphop-pionerer Jazzy H, Bossy Bo og Nikolaj Peyk har ikke ligget stille siden. Tvært imod har de opbygget et solidt renommé som et af landets bedste live-acts. Med et groovy funkorkester i ryggen og et bagkatalog fyldt med massive hits, kan de sparke gang i en hvilken som helst scene fra de mindste til de allerstørste.

Foto: ØSTKYST HUSTLERS – Gimle

I foråret 2018 kommer så Østkyst Hustlers’ længe ventede fjerde album. Ambitionerne er skyhøje, og endnu en gang kommer teksterne til at sætte nye standarder for, hvad det danske sprog kan bruges til.

Om deres fans siger Peyk: ”Vi har Danmarks fedeste publikum”. ”De gamle fans er blevet voksne, og en hel ny generation er kommet til. Alle rapper med og går amok, når vi spiller”. Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange af de nye sange, der skal med i live-settet, men én ting er sikkert: publikum bliver ikke snydt for klassikere som ’Han får for lidt’, ’Håbløs’ og ’Hustlerstil’. Som Bossy siger: ”For os handler det om at lave en fest, og hvis vi sender publikum hjem uden hæse stemmer og ømme ben, så har vi ikke gjort vores job ordentligt”. Jazzy nikker og tilføjer: ”Det er heldigvis ikke sket endnu”.

Dørene åbner kl. 20.00. Pris i døren: 215 kr. Koncerten er stående. Læs mere her.

 

Detaljer

Dato:
april 28
Tidspunkt:
20:00

Sted

Gimle
Helligkorsvej 2
Roskilde, 4000
+ Google Map
Telefon:
46 37 19 82
Hjemmeside:
http://www.gimle.dk/