I Byparken tirsdag d. 19. juli skal vi igen opleve et spændende generationsmøde mellem to af de helt store stemmer i dansk musik i øjeblikket.

Lis Sørensen, der med sin evige aktualitet og enorme erfaring, tager publikum i hånden en tur rundt i hele 4 årtiers musikskatte.

Samme aften kan du opleve Pil, som for nyligt brød igennem med P3 hittet ‘Omvendt’ med Andreas Odbjerg og i skrivende stund er aktuel med ‘Gulvet22’ med Burhan G.

Begge kunstnere leverer gang på gang en magisk, nærværende og autentisk liveoplevelse, som betyder man har lyst til at høre dem igen og igen, og vi er derfor stolte over at kunne præsentere netop Lis Sørensen og Pil i Byparken til juli.

Musikken starter kl. 19.30. Der er fri entré og alle er velkomne!

Byparkskoncerterne arrangeres af Roskilde Kommune og Gimle.

De næste navne offentliggøres onsdag d. 20. april.

Læs mere her.