Pressefoto

Den danske delebilstjeneste GreenMobility har valgt at udvide sin zone i Roskilde – både til fordel for dem, der bor i Roskilde, dem der pendler dertil eller dem, der kunne bruge en elbil til at tage ind til København. Det betyder, at det nu er muligt at parkere GreenMobilitys elektriske elbiler, der lejes direkte fra gaden gennem en app, i et større område i Roskilde.

Tidligere kunne man parkere elbilerne gratis i en mindre zone ved Schmeltz Plads. Nu strækker zonen i Roskilde sig omkring et større område af Roskilde Centrum og dækker også Roskilde Station, Roskilde Domkirke, byparken, Roskilde Idrætspark, Roskilde Hospital, havnen ved Vikingeskibsmuseet og meget mere.

“Med den store zoneudvidelse i Roskilde får flere mulighed for at tage en elektrisk delebil, når de skal rundt. Samtidig bliver det nemt at pendle mellem Roskilde by og København eller vores andre zoner ved DTU, Herlev, Glostrup mv. Ankommer man med tog til Roskilde, vil man også kunne tage en elbil videre til f.eks. sit arbejdet. Et godt samspil mellem forskellige transportmuligheder kan for mange mindske behovet for selv at eje en bil og de tilsvarende omkostninger,“ siger Thomas Heltborg Juul, CEO i GreenMobility.

Hos GreenMobility kan man få adgang til hundredvis af elbiler gennem en app. I appen reserverer man en bil i nærheden og starter sin tur. Delebilstjenesten har både minutpriser, time- og døgnpakker til ethvert kørselsbehov. Kører man til laveste minuttakst og er fire personer i en bil, kan man f.eks. køre fra Roskilde til København K for ca. 25 kr. per person afhængig af trafikken.

Efterlad elbilen ved din destination
GreenMobilitys free-floating koncept gør det muligt at køre mellem steder, uden at elbilen skal retur igen. Man efterlader blot elbilen ved sin destination på en offentlig p-plads med mindst 2 timers parkering inden for en af GreenMobilitys zoner. Zonerne er markeret på kortet i appen.

“Vi er meget glade for at kunne gøre vores elbiler mere tilgængelige for Roskildegenserne og dem, der har behov for en bil i hverdagen. Vi har for nylig opgraderet vores flåde af elbiler med 180 spritnye elbiler af nyeste model, så tilgængeligheden øges for endnu flere,” siger Thomas Heltborg Juul, CEO i GreenMobility.

I Roskilde er der mulighed for at oplade elbilerne på E.ONs ladestandere ved Schmeltz Plads og Sjællandsvænget 25. GreenMobility betaler for brugernes strøm i hele Danmark. I GreenMobilitys app kan man også se, hvor der er en E.ON ladestander i nærheden, når man er på farten.