Per Helge præsenterer DJØF MED LØGN: Tilbage til kontoret på Gimle d. 22. november. Fire dages arbejdsuge, hjemmearbejde ad libitum og meget mindre DJØF.

Fremtidens arbejdsliv er landet og det har aldrig været bedre: Nu skal vi høste frugterne af det vi lærte under corona: At vi sagtens kan passe vores arbejde uden chefernes indblanding. At vi bliver meget mere produktive, hvis vi får lidt frihed. Og at Bente fra HR faktisk slet ikke er så irriterende, når bare man kan mute hende på Zoom.

Men hvis vi virkelig lærte så meget af pandemien … hvordan kan det så være, at fremtidens arbejdsliv minder mistænkelig meget om fortidens hamsterhjul? Hvorfor har vi allerede været gennem to omstruktureringer, en fyringsrunde og fem workshops om vores agile innovations-model? Og har vi overhovedet lyst til at komme tilbage til en virkelighed, hvor man er nødt til at have bukser på, når direktøren præsenterer den nye strategi.

Per Helge er tilbage med fremtidens comedy-show om vores nye arbejdsliv. Det bliver nyt, banebrydende og akkurat lige så sjovt, som det plejer.

Klik her for at købe din billet.

Pressefoto Gimle