Cathrine, indehaver af CR Terapi er dybt taknemmelig for hvad året 2022 bragte med sig. En kæmpe milepæl for hende var, at hun i november 2022 bestod eksamen som biodynamisk kranio-sakral terapeut og blev i december 2022 RAB registreret (registreret alternativ behandler).

Cathrine skriver: Jeg har dog været i gang med uddannelsen siden 2015, og har stor erfaring i behandling, med over 600 behandlinger. Jeg har mødt mange fantastiske mennesker i min klinik. Nogle med korte, nogle med længere behandlingsforløb. Aldersmæssigt har det varieret fra 3 måneder til 90 år.

Jeg har mødt mange forskellige udfordringer og smerter. Jeg er blevet rørt, når jeg har fået lov til at høre jeres historier, oplevelser måske dybe sorger og ydmyg når I har taget imod hjælp og støtte. Måske bliver 2023 året hvor vi sammen finder ind til at udrense, frisætte eller ændre gamle udtjente mønstre, rytmer og regler, der ikke tjener vores krop? Måske bliver 2023 året hvor symptomerne reduceres eller helt forsvinder og selve kernen bliver blotlagt?

Jeg er ydmyg og bliver klogere hver gang I er på min briks.

Mange nytårs hilsner fra Cathrine

Følg med på Facebook her eller læs mere på hjemmesiden.