Kom indenfor i varmen på Roskilde Museum og få fortællingen om Roskilde Ring i udstillingen ROSKILDE RACER.
Det sker til lysfesten den 30. januar kl. 17:00-21.00
Det hele startede, da en ostemand, der hed Poul, køber en grusgrav i Roskilde – kort tid efter banker det på hans dør – en dreng i korte bukser spørger om lov til at køre på sin motorcykel dernede– og det er her ideen opstår: Vi skal da forvandle den gamle grusgrav til en motorsportsbane, hvor vi kan køre racerløb! Alle er med på ideen og arbejdet går i gang. Alle tænker, at det bliver en lydløs bane, da bilerne og motorcykler jo kører nede i et hul. Og graven er også perfekt for, at publikum kan se motorløbet, mens de sidder på græsset eller en klapstol fra skrænter rundt om banen.
Roskilde Ring åbner i 1955 og indtager igennem 14 sæsoner og 571 løb Roskilde. Det er en tid, hvor bilen for alvor bliver allemandseje. Samtidig vokser både byen og støjen. I 1968 lukker Roskilde Ring, men den efterlader sig tydelige spor, mens Roskilde racer videre.
Sted: Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Læs mere om Kulturstrøget og se program for Lysfesten på www.kulturstroeg.dk

























