Roskilde Kommune har ændrede åbningstider hen over jul og nytår nogle steder.

Telefon

Telefonerne er lukkede fra og med 24. december 2022 til og med 1. januar 2023. Vi åbner igen 2. januar 2023.

Du kan ringe til den digitale hotline kl. 8-20 alle dage fra 27. december til 30. december 2022. Her kan du få hjælp til digital selvbetjening.

Borgerservice

Du skal som altid bestille tid i forvejen, når du har brug for personlig betjening i Borgerservice. Når du bestiller tid, kan du se, hvornår der er ledigt.

Pas og kørekort i Borgerservice

Hvis du skal hente pas eller kørekort, skal du være opmærksom på følgende ændrede åbningstider over jul og nytår:

Lukket:

  • Lørdag den 24. december
  • Mandag den 26. december
  • Lørdag den 31. december

Åbent, kun på Roskilde Bibliotek:

  • Tirsdag den 27. december kl. 10-15
  • Onsdag den 28. december kl. 10-15
  • Torsdag den 29. december kl. 10-17
  • Fredag den 30. december kl. 10-14

Vær særligt opmærksom på, at du ikke kan hente pas eller kørekort ved skranken efter kl. 17 torsdag den 29. december.

Vi åbner igen 2. januar 2023.

Skoler, SFO og klub

Skolerne holder juleferie den 22. december 2022 til 2. januar 2023, alle dage inkl. Første skoledag efter juleferien er tirsdag den 3. januar 2023.

Der er lukkedage i SFO og klub i dagene mellem jul og nytår, inkl. den 24. og 31. december 2022.

Kilde Roskilde Kommune. 

Foto ABW