Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet Nov 12, 2018 til Nov 20, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Færdselsuheld med spirituskørsel, Hastrup Bygade, Gadstrup, Roskilde

Kl. 2159 fik politiet et alarm 112 opkald fra en 27-årig kvinde, der netop var vågnet ved et højt brag. Anmelderen gik ud og så, at en bil havde påkørt et hegn og ramt hendes hus. Bag den påkørte mur lå anmelderens 6 mdr gamle barn og sov. Bilen holdt stadig på stedet, men den kvindelige fører forsøgte at køre fra stedet. Dette lykkedes dog ikke, da bilen sad fast. Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor de traf en 43-årig kvinde fra Karlslunde, der havde ført bilen. I bilen var desuden kvindens to døtre. Kvinden blev kørt med ambulance til sygehuset til rutinetjek. Den ene pige på 14 år, klagede over smerter i lænden, og der blev tilkaldt endnu en ambulance, der kørte hende til undersøgelse på sygehuset. Den 43-årige fører blev skønnet påvirket af spiritus, og fik lov at puste i alkometeret og fik udtaget en blodprøve på sygehuset. Resultatet af udåndingstesten viste en promille, der var så høj at kvindens kørekort blev ombyttet til et midlertidig kørekort. Det er procedure, når politiet har en forventning om, at en sigtet i en sag om spirituskørsel vil miste sit kørekort. Den kvindelige fører kan forvente at høre nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven foreligger. Ingen personer kom alvorligt til skade ved uheldet, men der kom en del skade på bil og bygninger.

Butikstyveri – Stationscentret, Roskilde

Kl. 1641 blev en udenlandsk mand tilbageholdt som mistænkt for tyveri i supermarkedet Føtex kort før anmeldelsen. Politiet fik kontakt til en 30-årig mand fra Bulgarien, der blev anholdt og sigtet for tyveri af en pung til en værdi af 229 kr. Da han passerede kassen med den stjålne pung i baglommen, gik en alarm i gang. Den anholdte fik efter afhøring om tyveriet afgjort sagen straks med en bøde. Efter betaling af bødestraffen løslod politiet den 30-årige mand.

Forsøg på tricktyveri – Fælledvej, Roskilde

Kl. 1557 anmeldte en 74-årig kvinde fra Roskilde, at hun fredag kl. ca. 1600 var blevet kontaktet af en fremmed kvinde. Hun ville gerne med ind i opgangen, da hun ville besøge en anden beboer, men ændrede sit ønske til at ville låne noget papir og en kuglepen af den 74-årige i hendes lejlighed. Den 74-årige anede dog uråd, hvorfor det ikke lykkedes den fremmede kvinde at få stjålet noget. Den mistænkte blev beskrevet som: A: Kvinde, Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Hætte på, store sorte briller, Talte: Dansk med accent, Iført: Knælang sort jakke, Lange sorte bukser.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket den fremmede kvinde i området fredag eftermiddag. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Brand i skraldespand – Pulsen, Roskilde

Kl. 1758 rykkede brandvæsen og politiet ud til ildebrand i et skur. Det viste sig dog kun at være en meget lille brand i en skraldespand. Branden kunne brandvæsnet slukke med en håndsprøjte, så skaderne var nærmest ikke eksisterende. Hvorfor ildløsen i skraldespanden opstod, vides ikke.

Uorden – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 0150 frihedsberøvede politiet to mænd på 21 og 24 år – begge uden fast bopæl – for uorden og slagsmål uden for et diskotek. De blev begge anbragt i venterum hos politiet i stærkt ophidset tilstand over politiets indgriben. Begge blev løsladt søndag formiddag og blev samtidig præsenteret for en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i anledning af deres adfærd i det offentlige rum.

Generede kvindelige gæster og personalet – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 0228 sluttede festen for en 62-årig mand fra Roskilde, efter at han ikke kunne lade de kvindelige gæster være i fred på en natklub. Han var mistænkt for at beføle dem, ligesom han optrådte aggressivt og voldeligt over for personalet. Politiet frihedsberøvede den spirituspåvirkede, 62-årige mand, der dog blev løsladt efter nogle timer i politiets detention. Han blev sigtet for overtrædelse af restaurationslovgivningen på grund af sin adfærd over for både gæster og personalet, hvorfor en bøde kan forventes i nærmeste fremtid.

Hærværk – Køgevej, Roskilde

Kl. 2327 fik politiet en anmeldelse om uro og ballade i en baggård, hvor to mænd og en kvinde var involveret. De havde formentlig smidt rundt med nogle stole, og noget glas var blevet knust. Politiet kørte til området og fik kontakt med en 21-årig mand fra Roskilde, som blev anholdt, en 22-årig kvinde fra Brøndby og en 26-årig mand fra Roskilde. De blev alle tre sigtet for hærværk, fordi de i fællesskab var mistænkt for at have ødelagt en dør i baggården. Den anholdte, der var påvirket af spiritus, blev løsladt senere på natten efter afhøring til sagen, som for hans vedkommende også kom til at omfatte en sigtelse for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at flygte fra politiet. Han var nemlig stukket af, efter at han var blevet anholdt, men blev dog indhentet og anbragt i politiets varetægt på politistationen. Politiet efterforsker sagen yderligere for at finde ud af rollefordelingen blandt de tre mistænkte i forbindelse med hærværket.

Mistænkelig mand, Vindingevej, Roskilde

Onsdag kl. 1952 fik politiet en anmeldelse fra en 13-årig pige, der omkring kl. 1630 samme dag kørte på cykel på vej til ridning, da hun følte at en mand fulgte efter hende. Den 13-årige pige forsøgte at køre fra ham, men manden kom ind foran hende, og forsøgte at tage fat i hende. Pigen blev meget bange og begyndte at bede, hvorefter han flygtede fra stedet. Politiet ved derfor ikke, om manden har haft til hensigt at begå noget kriminelt, eller om han blot har forsøgt at gøre opmærksom på sig selv, med sin lidt besynderlige adfærd.

Han beskrives som: Mand, 25-30 år, 180 cm, mørkglødet hudfarve, slank bygning, sort glat hår, iført: sort hættetrøje, hullede jeans.

Politiet vil gerne høre fra borgere, der har mødt den beskrevne mand i området omkring Vindingevej, og har haft lignede oplevelser. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Færdselsuheld med cyklist, Frederiksborgvej ud for nr. 399, Roskilde

Kl. 0743 fik politiet et alarm 112 opkald om et færdselsuheld imellem en bus og en cyklist. Bussen kørte ad Frederiksborgvej mod syd og svingede til højre ad Risø Huse ind på busholdepladsen, hvor den ramte en 41-årig kvinde på cykel, der kørte på Risø Huse mod vest. Buschaufføren, en 77-årig mand fra Ølsted havde ikke set cyklisten, og ramte hendes cykel med bagenden af bussen. Cyklisten slog hovedet ved faldet, men kom ikke til skade. Hun blev tilset af ambulance på stedet, men kørte ikke med til sygehuset, da hun kun havde pådraget sig knubs. Politiet optog rapport, og buschaufføren kan forvente at høre nærmere fra politiet når sagen skal afgøres.

Mand på motorvejen – Holbækmotorvejen, Roskilde

Kl. 1119 fik politiet melding om, at en mand gik ad motorvejen i vestlig retning omkring afkørsel 13 Ringstedvej. På motorvejen fik politiet kontakt til en 63-årig mand fra Iran, som blev skønnet lettere forvirret. Han fremviste en seddel med en adresse på Rampelyset i Roskilde, så politiet satte ham ind i patruljebilen og kørte ham til området, så han ikke udgjorde nogen fare på motorvejen. Politiet fandt ikke grundlag for at foretage sig yderligere over for den udenlandske mand.

Tyveri af mobiltelefoner fra butikker – Roskilde/Holbæk

Kl. 1450 anmeldte personalet fra en tele-butik i Algade, Roskilde, at to mobiltelefoner var blevet stjålet kl. ca. 1440, da en ukendt mand havde afmonteret alarmerne fra to udstillede mobiltelefoner. Herefter havde manden forladt butikken med personalet bagefter ad Algade mod øst til området ved Ved Klostermuren, hvor han satte sig ind i og kørte fra området i en hvid, ældre personbil. Den mistænkte blev beskrevet som: A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 18-25 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Iført: Kasket.

Kl. 1534 anmeldte personalet fra en tele-butik i Ahlgade, Holbæk, at fire mobiltelefoner var blevet stjålet kl. ca. 1525 fra en udstilling tæt på butiksdøren. De to mistænkte mænd havde også forsøgt at få en femte telefon med sig, men forgæves. De to mænd blev beskrevet som: A: Mand, 185-187 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Tætklippet skæg, Iført: Brune sneakers, armygrøn bomberjakke, sorte bukser, sort kasket m/hvid skrift; og B: Mand, 185-187 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Tætklippet skæg, udenlandsk af udseendet, Iført: sandfarvet sneakers, windbreaker-jakke sort nederst og hvid øverst samt hvid hætte, sorte bukser, sort kasket med hvid front og sort skygge.

Politiet ledte er de mistænkte i begge sager, men fandt dem desværre ikke eller den hvide bil, der blev brugt som flugtbil i Roskilde. Politiet undersøger nu, om der kan være en sammenhæng i de to sager, hvis fremgangsmåde kan ligne hinanden.

Lokalpolitiet i både Roskilde og i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket noget i forbindelse med tyverierne eller den hvide flugtbil i Roskilde. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagerne.

Lastbil ramte bro, Østre Ringvej ved Trekroner Alle, Roskilde

Kl. 0957 kørte politiet til et færdselsuheld, hvor en lastbil havde ramt en bro. Flere patruljer og politiets indsatsleder blev sendt til stedet, idet det skabte store udfordringer for den øvrige trafik. Det viste sig at lastbilen fører, en 58-årig mand fra Vordingborg, havde glemt at sænke lastbilens afhenterkrog, som derfor rakte op i luften og ramte broen, da lastbilen kørte under. Broen fik kun nogle ridser, og det var derfor ikke nødvendigt at lukke broen. Lastbilen blev ved uheldet så beskadiget, at den ikke kunne køre fra stedet, så Falck måtte flytte den. Lastbilen begyndte at lække olie, så indsatslederen fra brandvæsnet blev tilkaldt for at tømme bilen for olie. Miljøvagten blev ligeledes tilkaldt og sørgede for at fjerne olien, der lå på vejen og i grøften. Bilinspektøren blev tilkaldt for at undersøge uheldsstedet. Ingen personer kom til skade ved uheldet.
Vejene omkring uheldsstedet var afspærret indtil kl. 1322. Når bilinspektørens rapport foreligger, skal politiet tage stilling til, om føreren af lastbilen skal straffes i sagen.

Brand i container, Æblehaven, Roskilde

Kl. 2141 blev brandvæsen og politi tilkaldt til en mulig brand i en container, idet en anmelder havde set røg stige op derfra. Det viste sig, at der var gået ild i lidt avispapir, og branden blev hurtigt slukket. Politiet fandt igen tegn på, hvordan ilden var opstået.

Påsat brand ved lejlighed, Æblehaven, Roskilde

Kl. 0825 fik politi og brandvæsen et alarm 112 opkald om en brand i en lejlighed. Politiet sendte flere patruljer til stedet, for om nødvendigt at kunne evakuere beboelsesejendommen. Dette viste sig dog ikke at være nødvendigt, idet ilden var slukket, da politi og brandvæsen kom frem. Lejligheden var dog røgfyldt, og der var sodskader. Branden var startet ved en dør imellem entre og stue, og der var ingen naturlig forklaring på at brandens start. Hoveddøren til lejligheden og stuedøren var sparket op. Lejlighedens beboer, en 49-årig mand, var hjemme mens branden var startet, men havde ikke fået skader som følge af branden. Den 49-årige fremstod psykisk uligevægtig og var påvirket af alkohol og euforiserende stoffer. Han optrådte udadreagerende overfor patruljen, og blev derfor anholdt og taget med på stationen til afhøring. I lejligheden fandt politiet 80 gram hash, som huset beboer blev sigtet for at besidde.

Politiet talte med de øvrige beboere i området, og fandt ud af, at der forud for branden havde været en masse larm og råben fra adressen, herunder at der blev sparket på dørene. Politiets opmærksomhed blev henledt på, at der havde været en navngiven mand på stedet lige før branden, og at der havde været en uoverensstemmelse med lejlighedens 49-årige beboer. Motivet til branden er efter politiets opfattelse en intern strid imellem de to parter.

Dagen efter ved middagstid fandt politiet frem til den navngivne mistænkte, en 41-årig mand fra Roskilde, der opholdt sig tæt ved gerningsstedet. Han blev anholdt og sigtet for forsætlig brandstiftelse. Han modsatte sig anholdelsen og blev ilagt håndjern. Den anholdte nægter al kendskab til sagen. Han vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.

Færdselsuheld med cyklist, krydset Holbækvej/Rønnebærparken, Roskilde

Kl. 0846 blev en patrulje sendt til et færdselsuheld imellem en cykel og en bil. Bilen, der blev ført af en 26-årig mand fra Lille Skensved, havde i krydset overset cyklisten, en 52-årig mand fra Roskilde, der kørte ad Holbækvej. Den 26-årige overholdt derfor ikke sin vigepligt, og påkørte den 52-årige cyklist ved lav hastighed. Cyklisten pådrog sig småskrammer, men slap eller uskadt fra uheldet. Den 26-årige fører kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen om vigepligtforseelsen skal afgøres.

Røveri i frisørsalon, Vindingevej, Roskilde

Kl. 1333 fik politiet anmeldelse om et tyveri, der havde udviklet sig til røveri i en frisørsalon, hvor indehaveren var alene til stede med en kunde. To udenlandske mænd var kort forinden kommet i forretningen under påskud af, at de ville købe shampoo. På engelsk spurgte den ene til varerne på hylden og fremviste en 1000 kr seddel, som han ville betale med. Den anden mand sad ved indgangen og afventede. Indehaveren af salonen, en 70-årig kvinde fra Roskilde, fattede mistanke fordi hun tidligere havde været udsat for tricktyveri. Hun sagde til den kunde, som hun havde i stolen, at kunden skulle ringe 112. Dette nåede kunden dog ikke før en af mændene var gået længere ind i butikken, hvor han stak hånden ned i indehaverens taske. I tasken lå et kuvert med et kontantbeløb, som manden tog op af tasken. Den 70-årige indehaver forsøgte at stoppe manden, og sagde han ikke måtte tage hendes peng
e. Han s
kubbede herefter kraftigt til kvinden, så hun kort mistede balancen, dog uden at falde. De to mænd løb herefter ud af butikken, hvor de blev samlet op af et udenlandsk køretøj med flere personer i. Politiet kom talstærkt til stedet og flere patruljer ledte efter flugtkøretøjet i området. På Holbækmotorvejen, østgående ved afkørsel 7A standsede politiet kl. 1350 en svensk indregistreret personbil med 5 personer fra Rumænien i køretøjet. De blev alle anholdt og taget med til politistationen. De blev alle sigtet for røveri eller medvirken til røveri. To kvinder på henholdsvis 18 og 23 år samt en mand på 32 år blev løsladt efter endt afhøring og løsladt. De er dog forsat sigtet i sagen. Den 23-årige kvinde er Rumæner, men har adresse i Sverige.

En 28-årig og en 35-årig mand blev søndag formiddag fremstillet i grundlovsforhør, hvor de blev varetægtsfængslet i 4 uger. Den 70-årige indehaver af salonen og hendes kvindelige kunde var påvirk
et af hændelsen, men slap uden fysiske skader.

Indbrud i perioden
Store Valbyvej, Gundsølille, Roskilde
Skolevej, Havdrup
Østrupvej, Herringløse, Roskilde
Lilletoften, Jyllinge
Byvolden, Roskilde
Dronning Sofies Vej, Roskilde
Lysalleen, Roskilde
Frederiksborgvej, Roskilde
Industrivej, Roskilde
Klosterengen, Roskilde
Lykkegårdsvej, Roskilde
Valmueengen, Viby Sjælland