Forleden blev en 85-årig lokal kvinde ramt af en bil, da hun gik over fodgængerfeltet tæt ved Rørmosen i Roskilde. Føreren af bilen, en 28-årig kvinde fra Roskilde, overså kvinden i forgængerfeltet og ramte hende, så den 85-årige faldt og slog hoften. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Hun blev hentet i ambulance og kørt til behandling. En patrulje afhørte de tilstedeværende personer til sagen og optog rapport om uheldet. På sygehuset blev det klarlagt, at den 85-årige havde pådraget sig brud på underkroppen i forbindelse med påkørslen. Den 28-årige bilist kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

Du kan læse hele døgnrapporten her.

Foto: Jesper Thode Larsen, Byportalerne.dk / Dit Roskilde