Alle søer, kommunen måler på, har under 6 cm. is og er ikke sikre. Det gælder også Roskilde Fjord. Således skriver Roskilde Kommune i en pressemeddelelse.

Pressefoto Roskilde Kommune

Hovedreglen er, at isen skal være mindst 13 cm tyk, før man bevæger sig ud. Men det er ikke nok bare at bore et hul og måle. Der skal måles flere steder, og det er vigtigt at kende til de lokale forhold med udløb, gennemstrømning osv.

Når frosten har bidt sig fast, kontrollerer kommunen dagligt på udvalgte steder, om det er sikkert at færdes på isen. Følg med i målingerne her.

Det er generelt forbudt at færdes på isen, med mindre kommunen har kontrolleret isen og sat skilte op om, at isen er sikker.

Istykkelser
I Roskilde Kommune kontrollerer de istykkelsen ved:

  • Svogerslev Gadekær
  • Darup Gadekær
  • Kamstrup Gadekær
  • Roskilde Ring
  • Vindinge Gadekær bag købmand
  • Langebjerg Lillesø
  • Munksøgård Sø
  • Himmelevparken
  • Folkeparken, 3 damme
  • Byparksøen
  • Himmelev Mose
  • Kristiansmindeparken
  • Hyrdehøj. Vandhul mod Holbækvej
  • Sct Jørgensbjerg gadekær (Toftegade)
  • Sct Jørgensbjerg ved plejehjem
  • Regnvandsbassin ved Hørhusene
  • Tågerup Gadekær
  • Hvedstrup Gadekær
  • Gerdrup Gadekær
  • Assendløse Gadekær
  • Dåstrup Gadekær
  • Brordrup Gadekær
  • Ramsømagle Gadekær

Roskilde Fjord bliver aldrig sikker at færdes på. På grund af strøm og højvande / lavvande vil der altid opstå våger og områder med tynd is.

1/10 MILLIMETER PR. MINUSGRAD
DMI fortæller, at tommelfingerregel er, at isen vokser med 1/10 millimeter pr. minusgrad pr. time. En periode på 24 timer med en konstant temperatur på minus 5°C skaber altså teoretisk set et lag is på 12 millimeter (24 timer * 5 graders frost * 0,1 millimeter).

Men pas på, for der er mange andre faktorer, der spiller ind. Effekten af frosten i luften over søen aftager, efterhånden som istykkelsen stiger. Det skyldes, at isen har en isolerende virkning. Jo tykkere isen er, jo langsommere vokser den sig altså endnu tykkere. Et lag sne på isen virker også isolerende, ligesom vinden kan have en effekt, særligt på store vandoverflader, siger DMI.

Hertil kommer ind- og udløb, der kan ændre temperaturforholdene og være årsag til strømninger i vandet. Det samme gælder indsivende grundvand.

Budskabet fra DMI er altså, at bare fordi det har været frostvejr i en periode, og én sø er meldt sikker, så er isen ikke nødvendigvis sikker på søen lige ved siden af.

Derfor: Tjek derfor altid hjemmesiden her, se skiltene ved søen, og brug din sunde fornuft. Her følger de gode is-råd fra TrygFonden Kystlivredning:

Sådan forebygger du ulykker

  • Gå aldrig alene ud på isen.
  • Børn skal altid følges med en voksen.
  • Tal med dine børn om isen og dens farer.
  • Hold øje med skilte, der fortæller, om isen er sikker.
  • Se dig for! Isen er altid svagere ved pæle, stolper, udløb, siv, sunde, kanter, våger, broer og badebroer.

Hvis du falder gennem isen

  • Beskyt dig selv i faldet.
  • Undgå at få hovedet under vand.
  • Undgå panik og få styr på din vejrtrækning.
  • Råb efter hjælp!
  • Søg tilbage til det sted, hvor du faldt i og sæt albuerne på isen.
  • Lav svømmetag med benene, spark bagud og kravl op på isen.
  • Mav dig fremad mod land til isen igen kan bære.
  • Spar på kræfterne, hvis du ikke kan komme op.
  • Bevæg dig mindst muligt.

Hvis du skal hjælpe en, der er faldet gennem isen

  • Ring 1-1-2.
  • Gå ikke tæt på vågen, så falder du selv i.
  • Læg dig ned på maven.
  • Kast en redningskrans eller andet redningsudstyr og hold fast i linen.
  • Brug en gren eller et halstørklæde i mangel af redningsudstyr.