Torsdag den 8. oktober indvier borgmester Tomas Breddam og andre medlemmer af byrådet Vindingestien. 

Stien forbinder Vindinge med Københavnsvej og Trekroner og er en nem måde for pendlere at cykle til Trekroner Station. Omvendt giver stien også adgang for cyklister i den østlige del af Roskilde til fx at besøge Hedeland.

Cykelstien er godt 1,6 km lang og 3 m bred og bevæger sig blødt gennem det store landskab. Den er udført med asfaltbelægning allerede fra starten, da det har vist sig at bundforholdene var bedre end forventet.

Stien er anlagt på Roskilde kommunes jorder, men også Nymølle Stenindustrier A/S har stillet et areal til rådighed, for at cykelstien kunne gennemføres bedst i landskabet.

Allerede i anlægsperioden har nysgerrige borgere sneget sig til at anvende stien efter arbejdstids ophør, så vi har en forventning om, at den nok skal blive en succes.

Cykelstien er en del af et samlet cykelstiforløb fra Vindinge til Trekroner Station. På Københavnsvej krydser man ved Gl. Marbjergvej, og kører ned af denne. Lige før viadukten går en sti langs jernbanen op til Trekroner Station.

I alt er ruten knap 3 km lang og vil de kommende år blive forbedret også på det sidste stykke.

Entreprenør JJ Nyholm A/S har etableret cykelstien fra Sandvejen i Vindinge til Københavnsvej. Stien er projekteret af Hartvig Consult – Rådgivende ingeniører.

 

Pressefoto