Kom til Verdensarvsdag, og bliv klogere på hvordan de røde mursten har skaffet Roskilde på verdenskortet. Roskilde Domkirke blev for 25 år siden udpeget som af “enestående værdi for hele menneskeheden”. Ikke mindre. Det markeres for 3. år i træk med en Verdensarvsdag for alle. Men i år har Verdensarvsdagen også måtte tilpasse sig med væsentlige ændringer fra sidste år.

Dagen afholdes d. 2. oktober som planlagt, men uden et større aftenprogram. Byens kulturarv kan dog stadig fejres, og som noget nyt i år er der Open By Night, Corona Camino og lyd på Verdensarven. Dagen byder også på gamle håndværk fra Teknisk Skole, foredrag om Margrete 1. i Byens Hus af Roskilde Museum og gratis adgang til Domkirken. Som noget nyt byder aftenen på åbent i butikkerne i samarbejde med Roskilde Handel, lyd på Verdensarven og lys på energitårnet Argo.

OBS: Alle skoleklasser skal tilmelde sig først, og der er begrænsning på hvor mange gæster, der kan være i kirken. Foredraget har også begrænset antal billetter. Der er sprit og ensretning i kapellerne

Der er gratis adgang til Roskilde Domkirke. Hele dagen kan du se en plancheudstilling om Verdensarv på Fondens Bro.  Nyd Verdensarvsthe fra Perchs og aftenen lyses op af Verdensarvslys på energitårnet Argo.

Se hele programmet her

Foto: ABW