Søndag den 16. august trodsede tusindvis af frivillige hedebølgen for at samle ind til kræftsagen. Landsindsamlingen er den første af de store dør-til-dør indsamlinger, der gennemføres efter corona er kommet til landet. Og det har ændret landsindsamlingen markant. Den digitale indsamling fortsætter, og derfor bliver det endelige resultat først offentliggjort på et senere tidspunkt. Det oplyser Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelse

Foto: Anne Beth Witte, Byportalerne.dk

Dette års landsindsamling måtte foregå på en corona-sikker måde.
På en smuk, rekordvarm sommerdag var tusindvis af danskere fra hele landet på gaden for at samle ind til Kræftens Bekæmpelses årlige landsindsamling.  
– Vi er så taknemmelige over den imponerende indsats, foreningens frivillige har ydet. Og vi er lykkelige over den positive modtagelse og folkelige opbakning fra danskerne, som indsamlerne har mødt. Det betyder uendeligt meget, at så mange frivillige trods alt valgte at bruge deres søndag på at samle ind til kræftsagen. Og ikke mindst at alle, der var hjemme og åbnede døren, var så imødekommende, siger direktør i Kræftens bekæmpelse, Jesper Fisker.

Læs hvad pengene bruges til lige her.