Den danske sanger og musiker, Alex Vargas, har haft et yderst produktivt 2019. Hans fokus har været på at udforske sit EGO på hele tre EP’er, som endte ud i to helt særlige forestillinger på Østre Gasværk. Nu annoncerer Alex en landsækkende efterårstour i 2020.

Med en yderst karismatisk udstråling, et drenget glimt i øjet og ikke mindst sin tryllebindende stemme, har Alex Vargas i løbet af de seneste ar̊ imponeret musikkritikere, radiolyttere og ikke mindst koncertgængere.

Den danske sanger gik på kort tid fra at spille udsolgte koncerter på små Københavnske spillesteder til at fylde skovbunden på Smukfest foran mere end 20.000 festivalgængere og Royal Arena med sin

Foto: ALEX VARGAS / Roskilde Kongrescenter

himmelstræbende vokal og gennemslagskraftige noise-soul.

Man kan ikke påstå, at Alex Vargas har hvilet på laurbærrene eller skruet ned for ambitionsniveauet siden sit gennembrud og titlen som Årets Danske Solist ved Danish Music Awards i 2016. Den produktive musiker har både turneret i ind- og udland med hans indlevende liveshows.

Fokus i 2019 har været på at udforske EGO’et på udgivelserne af tre EP’er, nemlig ’superEGO’, ’EGOtrip’ og ’EGOmanic’. EGO-projektet kulminerede i to udsolgte forestillinger på Østre Gasværk den 15. december, hvor Alex Vargas kunne opleves i helt unikke rammer.

Som om det ikke var nok, runder han året af med en juleudgivelse, som er et cover af et af hans personlige favoritnumre fra et af hans favoritalbums, nemlig Joni Mitchells ’River’.

Nu kan Alex offentliggøre en landsdækkende efterårstour i 2020, hvor han lægger vejen forbi seks af landets største byer. Og med sit altoverskyggende talent og imponerende liveshows er én ting sikkert: Alex Vargas er en artist, der skal opleves live!

Læs mere her og få købt din billet.