Hos Caseus finder man oste for enhver smag og til ethvert behov. Måske er du blot på udkig efter en ost til morgenmaden, måske skal du have gæster til det helt store ostebord. Du vil altid blive betjent med både ekspertise og smil.

Du kan være 100 % sikker på, at de bare ved alt om oste hos Caseus, og du finder alle typer ost i butikken, både fra ind- og udland: fast ost, halvfast ost, skimmelost, gedeost, fåreost, rødkitost, friskost, oste der er milde eller kraftige i smagen og eventuelt syrlige eller krydrede.

Caseus sælger hver dag lækre frokostsandwich, som tilbydes i tre forskellige brødtyper: flute, sandwichboller og rugklap. En frokost-sandwich består af pesto, rucola, ost og kødpålæg efter eget valg. På den måde kan du vælge lige den sandwich, du bedst kan lide.

Hvis du skal have gæster, kan du vælge at købe Caseus’ ”mad ud af huset” i form af anretninger med oste, pølser og lækkert tilbehør. En lille anretning kan købes ved en bestilling på minimum 15 kuverter og en stor anretning forudsætter minimum seks kuverter.

Om det er dagens frokost, du står og mangler, hverdags-osten til køleskabet eller du ønsker at forkæle dig selv eller andre med noget særligt, er Caseus et besøg værd. Butikkens velassorterede udvalg og den gode, personlige betjening gør, at du får lyst til at komme igen og igen.

Vil du vide mere, så læs videre på Dit Roskilde’s partnerside lige her.