M/S Sagafjord er endelig tilbage ved Vindeboderne i Roskilde Havn efter sit vinterhi på Assens Værft, og det betyder, at sommeren er på vej. Det oplyser de i en pressemeddelse.

PR-Foto: M/S Sagafjord

”Vi plejer at begynde sæsonen i Påsken, men af gode grunde er vores sejlads blevet udsat. Vi glæder os til, at vi forhåbentligt inden længe får lov til at sejle og kan byde både nye og trofaste gæster velkommen om bord,” siger skibets direktør Niels Parsner.

For mange af byens borgere er det en fast tradition at tage på udflugt med det smukke skib, som har sejlet på fjorden i årtier, og Sagafjord bringer minder frem hos mange roskildegensere. Nogle husker en søndagstur med bedsteforældrene, andre en romantisk aftensejlads og atter andre en festlig fejring i Panorama salonen til en rund fødselsdag.

Ved et ejerskifte i 2015/16 sikrede den lokale erhvervskvinde, Winnie Liljeborg, at skibet fortsat kan sejle på fjorden, nu i en smukt renoveret og mere bæredygtig udgave.

”Det handler ikke kun om maden eller sejlturen – det handler om den unikke helhedsoplevelse, vi på Sagafjord kan tilbyde vores gæster,” siger Niels Parsner.

M/S Sagafjord byder også i denne sæson på en vifte af sejlture og skønne oplevelser for både børn og voksne. Sammen med sine medarbejdere har direktøren arbejdet på højtryk for at flytte de mange populære arrangementer, der skulle have været afholdt her i foråret, fx børnekoncerten med Popsi og Krelle, et foredrag med Malene Schwartz og en intimkoncert med Everybody’s Talking.

Hele programmet kan ses på skibets hjemmeside sagafjord.dk, hvor man også kan booke billetter.

”Det handler ikke kun om maden eller sejlturen – det handler om den unikke helhedsoplevelse, vi på Sagafjord kan tilbyde vores gæster,” siger Niels Parsner.