Gimle følger myndighedernes anbefalinger om Corona-virus og på baggrund af den alvorlige situation og de nye anbefalinger tidligere i dag, er det blevet besluttet at udskyde afholdelsen af Roskilde Handi-Festival 2020, som skulle være afholdt i Roskilde Kongrescenter d. 11. marts. Det oplyses i en pressemeddelse d.d.

Denne beslutning er truffet i samarbejde med arrangørerne og med udgangspunkt i, at arrangementet har en særlig udsat målgruppe. Selvom vi holder os under 1.000 billetkøbere til selve arrangementet i Hal D, kan vi ikke garantere, at der ikke er samlet over 1.000 mennesker i hele Roskilde Kongrescenter den pågældende dag, da det er eksklusiv andre aktiviteter og andet personale.

Alle billetkøbere vedrørende Roskilde Handi-Festival 2020 får direkte information, når vi har fundet en afklaring omkring en ny dato. Der vil være mulighed for at få billetten refunderet, hvis man ikke kan deltage på den nye dato.

Gimles øvrige arrangementer i resten af marts 2020.
Gimle har en max salgskapacitet på 550 personer, og alle Gimles øvrige arrangementer afholdes indtil videre som normalt. Vi følger situationen nøje, og vil løbende vurdere, om arrangementerne kan gennemføres. Hold øje med gimle.dk

Vi anbefaler alle vores gæster at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at man følger myndighedernes anvisninger, og generelt orienterer sig via relevante kanaler som fx på coronasmitte.dk.