Når de lange, lyse sommeraftener er over os, er det tid til koncerter i Byparken. Hver tirsdag i juli arrangerer Roskilde Kommune og Gimle koncerter i Roskilde Byparks helt særlige rammer. Til sommerens tredje Byparkskoncert kan du opleve Johnny Madsen Band.

Johnny Madsen Band Pressefoto

Johnny Madsen startede sin musikalske karriere i lokale bands i Thyborøn/Lemvig-området. Midt i 70′erne var han medlem af spillemandsgruppen Rumlekvadrillen, som udsendte tre albums, der i dag betragtes som samlerobjekter. Siden var han med i bluegrass-ensemblet La Porta Band, der udgav en plade i 1981. Madsens sange på denne plade resulterede i, at han blev opfordret til at gå solo, og han debuterede under eget navn i 1982. Siden da er det udelukkende gået fremad for Madsen, og i dag er han blandt de store etablerede navne – ikke mindst på live-scenen. Johnny Madsen har også udgivet sammen med Peter Belli, Nanna og Billy Cross under navnet Hobo Ekspressen, hvor de i 1989 fik et stort hit med “En at bli’ som.”

Byparkskoncerterne arrangeres af Roskilde Kommune og Gimle.

PRAKTISK INFORMATION:
TID: Tirsdag d. 21. juli 2020. Musikken starter kl. 19.30
STED: Byparken, Roskilde
PRIS: Fri entré

Del på sociale medier