På grund af risiko for smitte skal alle besøg på plejehjem og bosteder undgås. Kun absolut nødvendige og kritiske besøg tillades. Det oplyser Roskilde Kommune i den seneste pressemeddelse.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i forlængelse af statsministerens pressemøde i går nu officielt pålagt alle landets kommuner at stoppe besøgende og andre udefrakommende aktiviteter på plejecentre og bosteder af hensyn til smitterisiko. Det sker for at beskytte de ældre beboere, som er særligt sårbare ved coronasmitte.

Kommunen håber, at alle beboere og pårørende vil støtte op omkring forbuddet.