Kultur- og Idrætsudvalget har uddelt 1 mio. kr. til arrangementer resten af året. Det betyder, at vi kan glæde os til en meget bred vifte af tilbud inden for musik, teater, dans, folkefest og meget andet. Det oplyser Roskilde Kommune i en pressemeddelse.

Roskildes porthvælvinger, gårde, butikker, gader og stræder fyldes med musik, når Unplugged Festivalen løber af stablen i 2020 med et tilskud fra Puljen til kultur- og idrætsarrangementer.
Hedelands Motorklub får tilskud til at afholde “A-DM” og “Junior 125” på deres bane.

“Det er vigtigt for os i udvalget, at Puljen til kultur- og idrætsarrangementer bidrager til forskelligartede kulturelle oplevelser for alle aldersgrupper, så vi alle kan få sporten, kulturen og kunsten ind under huden. Vi synes også, at tilbuddene skal foregår i hele kommunen, og det gør de udvalgte projekter på hver deres måde”, siger formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Claus Larsen.

Puljen til kultur- og idrætsarrangementer støtter disse arrangementer:

Roskilde Teater – 40-45 teaterforestillinger
Foreningen for aktører på Musicon – Rabalder Festival på Musicon.
Det Kongelige Teater – Sommerballet i amfiteateret i Folkeparken
One Thousand Books – Et 4-dags event om kunst i bogform.
Danseriet – 10 koncerter på Gimle.
Viby Idrætsforening – Høstfest i Viby.
Roskildebio.nu – Biografarrangement i august måned ved Amfiteatret i Folkeparken
Livia Esposito – 10 workshops i Kunstsmedjen
Vindinge Kulturcenter – “VindingeAktiveDage” – et projekt med flere aktører og arrangementer.
Gundsømagle Dilettantforening – Den årlige forestilling, som bliver fremvist 4 gange
Roskilde Folkedanserlaug (Lirum Larum) – Folkedans på Stændertorvet og fest på Østervangsskolen
Schubertselskabet – Koncertrække på cirka 14 koncerter + Junior Schubertiaden og en koncert med “Årets talent”
Lørdagsjazzen i Roskilde – 20 koncerter der bliver afholdt i Gimle.
Roskilde Unplugged Festival 2020 – Roskildes porthvælvinger, gårde, butikker, gader og stræder fyldes med musik.
Folk Roskilde Lirum Larum – Koncertrække på mellem 12-14 koncerter.
Hanebjælken – 2 gange fællesspisning i Gundsømagle Forsamlingshus med efterfølgende musik.
Hip Hop Unite – Afholdelse af DM i Hip Hop.
IK Hellas IK – Gadeløb med start i Roskilde centrum
Hedelands Motorklub – “A-DM” og “Junior 125”
FDF Gadstrup-Snoldelev – 90-års jubilæum, med en dag i legens tegn.

Fakta.
Puljen udgør 2.700.000 kr. i 2020. I første ansøgningsrunde blev der bevilget midler for 1.6 mio .kr., mens anden runde gav ca. 1 mio. kr i tilskud. Puljen vil have et restbeløbet på ca. 300.000 kr. under forudsætning af overførsel af uforbrugte midler fra 2019.