Der skal ikke mere end et enkelt kik på CD Brolægnings hjemmeside, før man imponeres af det smukke galleri af billeder af de flotteste brolægninger. Så er det lige før, at godt håndværk kan kaldes kunst i sig selv.

CD Brolægning

Når vi rejser i fremmede lande, kan vi blive nærmest målløse, når vi betragter smukke, unikke bygningsværker. Sådan er det også, når vi tager på sightseeing for at beundre vore egne byers arkitektur. Man kan blive fristet til at spørge sig selv, hvordan mennesker i fortiden har været så dygtige håndværkere, at de kunne fremstille noget så enestående.

I den idylliske by Herringløse, lidt nordøst for Roskilde, finder vi firmaet CD Brolægning på Muldhøjvej 3. Som navnet antyder, kan Carsten Duvald Jørgensen, som er indehaver af CD Brolægning, tilbyde at udføre brolægningsopgaver for dig. Brolægning er et meget gammelt erhverv, idet anlæggelse af veje, som bestod af belægninger af sten, er kendt længere tilbage end det gamle Rom. Og det er nok ikke helt forkert at se brolæggerfaget som et af de ældste erhverv, der endnu er bevaret som et aktivt håndværk.

I den antikke verden var der det samme behov som i dag for at kunne transportere mennesker og varer hensigtsmæssigt mellem byer, fra marked til marked. Og selvom der blev benyttet andre materialer end i dag, idet for eksempel marmor, granit og sågar træ blev anvendt, er selve princippet i brolægningen den samme, som når vi i dag bestiller Carsten til at lægge en flot terrasse eller indkørsel i SF-sten.

Vi kender alle Jeppe Aakjærs ”Hvem sidder der bag skærmen” om brolæggeren Jens Vejmand. Måske kommer vi til at tænke på de forhold, som håndværkere for over 100 år siden måtte arbejde under. Vi kan dog også se denne sang som en hyldest til en tradition inden for brolæggerfaget. Som Jens Vejmand har utallige dygtige brolæggere igennem tiden i bogstaveligste forstand bragt vores civilisation fremad.

Vil du vide mere om virksomheden, så læs videre på Dit Roskildes partnerside lige her.