Plan- og Teknikudvalget har besluttet hvilke veje og stier, der skal have ny asfalt i år. Beslutningen betyder, at kommunen holder sig inden for målsætningen om, at kun 5% af vejene – eller max 25 km ud af 466 km vej – må have lav standard.

“Vi har i byrådet besluttet, at der maksimalt må være 5% veje i “lav standard”, hvilket svarer til ca. 25 km veje i alt. Når vi undgår en “lav standard” betyder det, at vi sørger for, at vejene aldrig bliver så dårlige, at de kræver store reparationer, hvor man skal dybere ned i vejens underliggende lag. 

Her i 2020 har vi afsat 16,1 mio. kr. til ny asfalt, og med denne investering burde vi overholde målsætningen med de 5% ved udgangen af året”, siger formand for Plan- og Teknikudvalget, Daniel Prehn.

“En af de veje, der er meget brugt og virkelig trænger til ny asfalt i år, er Helligkorsvej mellem Byvolden og Sønderlundsvej.  Vi færdiggør også projektet med Industrivej som adgang til de mange nye store varehuse ved motorvejen. Det sker ved, at der kommer ny asfalt på Industrivej mellem Østre Ringvej og Betonvej, ligesom vi tager selve Betonvej med samtidig”, fortæller udvalgsformanden.

“Nogle vil måske studse over, at Københavnsvejs cykelstier ikke er med på listen. De er ikke glemt, men de bliver opgraderet i sammenhæng med projektet om en supercykelsti fra Roskilde til København. Om det sker i år eller næste år, er ikke helt klart endnu, da vi først skal vide, om der skal renoveres fjernvarme på strækningen”, fortæller Daniel Prehn.

Fakta.
En rapport fra SAMKOM – kommunernes og Vejdirektoratets samarbejde – viser, at vedligeholdelsen af Roskilde Kommunes veje og cykelstier er god. Forklaringen er den langsigtede planlægning med udbud over flere år, der giver mere asfalt for pengene.

Kørebanerne bliver i rapporten bedømt ved en såkaldt “gennemsnitlig procentuel restlevetid”. For Roskilde Kommunes 466 km. vej er restlevetiden højere end de fleste omkringliggende kommuner og også betydeligt højere end landsgennemsnittet.

På hele Sjælland ligger kun Gladsaxe, Helsingør, Kalundborg, Lyngby-Tårbæk og Ringsted højere end Roskilde Kommune.

Også for cykelstierne ligger kommunen flot med meget høj en restlevetid.

Disse veje og stier får ny asfalt i 2020.
Overordnede veje:
Helligkorsvej mellem Byvolden og Sønderlundsvej
Salløvvej

Lokale veje og industriveje:
Soderupvej
Himmelev Sognevej mellem Herregårdsvej og Haraldsborgvej
Industrivej mellem Østre Ringvej og Betonvej
Betonvej
Kamstrupvej mellem Vor Frue Hovedgade og svinget ved Kamstrupvej nr. 77
Brordrup Bygade
Gammel Havdrupvej
Risbyholmvej

Boligveje:
Jyllingeparken, stamvejen
Skonnertvej
Smakkevej
Langdyssevej
Stendyssevej
Nyvej
Assensvej mellem Fynsvej og Nyborgvej
Fynsvej mellem Himmelev Bygade og Kertemindevej
Kertemindevej
Gadevang
Liden Kirstens Vej
Ravnsholt mellem Østre Ringvej og stiovergangen
Smedegade, Roskilde midt
Birkealle
Weysegangen mellem Violstræde og Skolegade
Henrik Nielsens Vej
Darupvang (inkl. sidevej mellem jernbanebroen og stien)
Snebærvej
Langebjerg
Industrivej nr. 16-22
Smedegade, Snoldelev mellem Sandhøjsvej og Køgevej
Æblehaven
Alfedalen
Lindevej
Fasanvej
Spurvevænget

Stier:
Stier mellem Stenkrogen og Mølleengen
Centerstien øst
Del af cykelstierne langs med venstre og højre side af Frederiksborgvej (målt fra Sankt Ols Gade)
Del af cykelstierne langs med venstre og højre side af Himmelev Sognevej (målt fra Herregårdsvej)
Del af Ladegårdsstien fra H H Kochsvej og Klosterengen
Del af cykelsti langs med venstre side af Ravnsholt (målt fra Østre Ringvej)
Del af cykelsti langs med højre side af Lindenborgvej (målt fra Ringstedvej)
Sti mellem Sløjen og Meldager
Søstien i Svogerslev
Sti mellem Søbakken og Søtoften
Sti mellem Søbakken og Søbredden
Cykelstierne langs med Salløvvej

Kommunen anvender et såkaldt vejforvaltningssystem til, efter objektive faglige kriterier, at udpege de vej- og stistrækninger, hvor det bedst kan betale sig at lægge ny asfalt. Kriterierne i systemet er en kombination af trafikmængden, vejens/stiens nuværende beskaffenhed, vejens betydning samt indmeldinger fra “Giv et praj” – app´en. Derudover er der udført visuelt tilsyn.

Inden udvælgelsen har der været dialog med ledningsejerne, for at det i videst muligt omfang kan undgås, at de graver i nyasfalterede veje. Der vil dog kunne opstå akutte ledningsarbejder, som betyder, at enkelte veje- og stistrækninger kan blive udsat.

Kontaktinformation.
Formand for Plan- og Teknikudvalget, Daniel Prehn
4047 7886, danielpn@roskilde