Besøg turistbureauet og hent en gratis ’AlleTidersBedste-pose’ fyldt med gode tilbud og inspiration til spændende oplevelser i efterårsferien.

Når skoleklokken ringer ud, og efterårsferien begynder, står mange aktive bedsteforældre klar til at holde ferie med børnebørnene, mens forældrene må arbejde.

”Vi ønsker at hjælpe bedsteforældre med at finde inspiration til de allerbedste ferieoplevelser i og omkring Roskilde med ’AlleTidersBedste-posen’. I posen finder du både inspiration til oplevelser på Roskildes kendte attraktioner – men også mulighed for at få øjnene op for nye steder og unikke oplevelser. Vi håber dermed på at kunne hjælpe til med at både børn og ”bedster” får en alletiders efterårsferie sammen fyldt med oplevelser, de kan se tilbage på”, fortæller Gitte Nielsen, kommunikationsansvarlig i VisitRoskilde.

Gimle for Børn giver fribilletter til ”BYG AMOK – paphuler, kapla-udfordringer” til de første 20, der henter en AlleTidersBedste-pose!

Posen er tilrettelagt til børn i alderen 5-14 år, og der er lagt vægt på steder, der kombinerer ro, underholdning og anledning til historisk perspektiv gennem snak og gensidig nysgerrighed.

AlleTidersBedste-posen er med andre ord pakket med inspiration, aktiviteter, overraskelser og mulighed for fordybelse – både på børnenes præmisser og af den mere ’mormoragtige’ slags.

AlleTidersBedste-posen er gratis og kan afhentes fra mandag den 7. oktober til og med lørdag den 19. oktober på Roskilde Turistbureau, Stændertorvet 1.

Poserne bliver uddelt så længe lager haves.