Roskilde, din næste familiedestination
Kunne du tænke dig at rejse i tiden? Rejse tilbage til den danske storhedstid? Hvor vikingerne herskede, og de store danske konger levede. Eller er du til afslappende ferie ved vandet i en af Danmarks ældste og mest charmerende byer? Så er Roskilde stedet for dig.

Roskilde er hovedby for Roskilde Kommune med beliggenhed ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord. Byen er blandt de byer i Danmark, hvor en stor del af den danske historie er at finde. Med byens Domkirke og de gamle klostre, er der i Roskilde mere spændende dansk historie end, hvad man før har vidst.

Roskilde Domkirke. Pressefoto.

Et af Danmarks vigtigste bygningsmonumenter
Domkirken i Roskilde er med dets to majestætiske tårne, enestående arkitektur og unikke røde teglsten et utrolig flot bygningsværk. Kirken regnes for at være en af Skandinaviens første Gotiske bygninger, der ofte er kendetegnet ved en spids, kantet og skarp stilart. Domkirken runger af dansk historie, der rækker helt tilbage til begravelsen af Harald Blåtand. Det menes, at han har været begravet i kirken helt tilbage i år 987.

Kirken gør i samarbejde med Roskilde en dyd ud af at huske den danske vikingetid.

Grav dybere ind i den danske vikingetid
Ønsker du at opleve vikingetiden mere endnu? Så besøg Vikingeskibsmuseet og oplev atmosfæren ombord på et af skibene. Her kan du få lov at opleve vinden i håret og lyden af det sprudlende hav, da de på museet tilbyder at komme ud at sejle ombord på en gengivelse af de gamle træmaster. På museet finder du fem originale vikingeskibe, der kan spores helt tilbage til år 1000. Udover det unikke historiske aspekt på vikingeskibsmuseet er beliggenhed unik for dig, der endnu ikke har oplevet Roskilde havn.

Den næsten 100 år gamle købmandsgård
Efter en historisk rejse er Lützhøfts Købmandsgård et nødvendigt besøg. Her kan du opleve købmandsgården, der er blevet indrettet fuldstændig identisk med indretningen af den før liggende købmandsgård. Forretningen lå der tilbage i 1900-tallet, hvor den var populær for at lange sild og andre lækkerier over disken.

Den oplagte overnatningsmulighed
Roskilde har mange forskellige overnatningsmuligheder i form af hotel, hostel og vandrehjem. Dog er Roskilde Danmarks tiende største by, og derfor kan beliggenhed være en utrolig vigtig ting for at optimere jeres besøg i Roskilde. Tag derfor et kig på Danhostel Roskilde, der har beliggenhed lige ud til havnen, der giver dig og din familie en unik mulighed for at opleve Roskildes havnepromenade. Udover beliggenheden ud til vandet, ligger Vikingemuseet kun en spytklat derfra og Domkirken i en gåafstand på kun ti minutter.

Vandrehjemmet er et fantastisk overnatningssted for dig og din familie, der ønsker pæne og rene værelser til en god og overkommelig pris. Desuden tilbyder hostellet lækker og hjemmelavet morgenbuffet, der mætter dig og din familie, inden I skal på tidsrejse i Roskilde og besøge de mange seværdigheder.