Årets Distinguished Gentlemans Ride, som fundraiser for international forskning i prostatacancer, afvikles i København den 29. september 2019, hvor der stiller omkring 500 fantastiske motorcykler og deres Gentlemen til start på Rådhuspladsen.

KnuckleGrease Garage er arrangøren øst for Storebælt og der er via dem lige nu doneret mere end 37.000 USD. De afholder PreParty lørdag den 21. september på Rabalderstræde 21, Roskilde.

Arrangementer løber fra 13.00 til ca. 17.00 og der vil være en masse aktiviteter, der alle har til formål at samle et endnu større beløb ind til kampen mod prostatakræft.

PROPA Lokalgruppe Roskilde stiller op til en snak om kampen mod prostatakræft, og sætter sjove gimmicks på en lille auktion. Dermed kan du også være med til at støtte det lokale arbejde for disse mænd og deres familier.

Kom forbi og få en festlig eftermiddag. Der er madboder, drikkevarer, musik, tøj- og tilbehørsboder og masser af andre spændende aktiviteter: Målet er at samle penge ind til Forskning og til Patientarbejde.