Hvad er egentlig sundest at spise? Og er det egentlig usundt, hvis man spiser mange kartofler og meget kød? Der findes utrolig mange svar og holdninger til mange kostrelaterede spørgsmål derude. Nogle eksperter mener det ene, mens andre lige så kloge eksperter mener noget helt andet. Så hvad skal man egentlig stole på? Det vil denne artikel give dig et par tips til, så du kan danne dine egne holdninger og træffe sundhedsmæssige valg på baggrund af en viden og indsigt, du har tilegnet dig; uanset om andre eksperter har holdninger, der går i en anden retning.

Helt generelt kan man sige, at hvad der er sundt og usundt kommer an på, hvordan din krop er, hvordan din livsstil er, og hvordan din kost er. For nogle kan det måske være sundt at spise mere fedt og protein og få det flettet yderligere ind i deres kost – for andre bør de måske forsøge at skære ned på dette. For nogle er det måske kulhydrater, de skal spise mere af for at have det godt – for andre skal man måske helt gå væk fra kulhydrater for at have det godt. Det kan være en utrolig unik og individuel sag, som kan være svær at kloge sig på helt generelt, hvor man tager alle mennesker over én kam.

Kig på de enkelte fødevarer

Her kommer mit første tip: Orienter dig om de enkelte fødevarer. Undersøg, hvordan det forholder sig med næringsindholdet i fx dine grøntsager. På den måde ved du, hvad der er i den mad, du spiser. Og så kan du begynde at tænke over, om der er noget mad, du skal undgå: Får du dårlig mave, når du spiser en given grøntsag? Bliver din fordøjelse lidt træls, hvis du spiser denne type madvare? Dette kan du begynde at holde øje med og spotte sammenhæng mellem. På den måde kan du sammensætte en kost, som passer til dig – så du får øget livsglæde og styr på både din kost og din fordøjelse og sundhed.

Find opskrifter på sund mad online. Pressefoto.

Der findes heldigvis en masse steder, hvor du kan orientere dig om de enkelte fødevarer. Der er mange hjemmesider, hvor de har skrevet spalte op og spalte ned om forskellige typer af madvarer: Hvad der i dem, hvad du skal passe på med, og hvad du måske skal have mere af. Ved at undersøge dette kan du blive klogere på, hvad der er sundt for dig at spise – og hvad der er sundt for dig at måske spise mindre af i din kost til hverdag.

Find inspiration til nye opskrifter
Et andet godt råd er at spise varieret. Og her kan det være rart at have nogle opskrifter, som du kan søge inspiration fra, så du kan sikre dig, at du får prøvet nogle nye madvarer – frem for kun at spise de samme, som du altid gør. Hvis du skal købe en madvare, du ikke har prøvet før, kan det være rart at have en opskrift at gå ud fra, første gang du skal lave mad med denne ingrediens.