Gimle søger netop nu en passioneret booking- og produktionsansvarlig. Og der er tale om en fuldtidsstilling.

Gimle er Roskildes regionale spillested og ungdomskulturhus, de tilbyder en bred vifte af kulturelle arrangementer med kvalitet, indhold og mangfoldighed. De afholder mere end 400 årlige kulturarrangementer med hovedfokus på koncerter. Gimle er drevet på basis af 12 fastansatte, 25 timeansatte og over 150 frivillige ildsjæle.

Du vil som booking- og produktionsansvarlig referere til direktør og spillestedsleder Lars Sloth.

Gimles koncerter afholdes selvfølgelig fortrinsvis i deres egne rammer med en kapacitet på 550 gæster, men de har også en række samarbejder, hvor de afholder mange koncerter ud af huset: bl.a. i samarbejde med Roskilde Kongrescenter med en kapacitet på op til 3500 gæster, Byparken i Roskilde med op til 15.000 gæster, Roskilde Domkirke og Hellig Kors Kirke samt flere andre steder.

Gimle er et genrebredt rytmisk spillested, der præsenterer koncerter i de fleste genrer og for alle aldersgrupper.

Du vil som booking- og produktionsansvarlig have ansvaret for at udvikle og styrke Gimles koncertprogram og musikprofil. Du vil stå for at booke Gimles alsidige koncertprogram og klargøre koncerterne produktionsmæssigt til afvikling.

Ud over dit hovedarbejdsområde skal du være en holdspiller, der deltager i den daglige kontordrift og drift.

Du vil bl.a. have følgende arbejdsopgaver:
– Booking af koncertprogram
– Produktion
– Projektudvikling
– Koordinering med eksterne foreninger
– Budgetlægning
– Sparre med og vejlede frivillige afviklere og arrangørgrupper
– Brugerinddragelse.

Gimle forventer, at:
– Du har stor erfaring med koncertproduktion, herunder erfaring med budgettering, planlægning og afvikling
– Du brænder for musik og liveoplevelser
– Du har erfaring med afvikling af koncerter
– Du kan bevare overblikket i travle situationer
– Du kan arbejde i et til tider hektisk hus og er klar til at gå forrest
– Du forstår at motivere og få andre med
– Du er social og god til at skabe og vedligeholde mange relationer
– Du har en solid baggrund i musikbranchen
– Du brænder både for at booke vækstlaget, dine egne favorit genrer, det brede folkelige og de kommercielle successer, der får det hele til at løbe rundt.

Gimle kan tilbyde:
– En spændende arbejdsplads
– Et ungt friskt miljø
– En afvekslende hverdag
– 11 gode, faste kolleger og et spændende miljø med mange frivillige
– Løn efter kvalifikationer
– Aftenmøder og aften/weekendarbejde vil forekomme.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt Lars Sloth på telefon 46 37 19 82.

Motiveret ansøgning inkl. CV skal fremsendes via følgende ansøgningslink.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 23. april 2019 kl. 10.00.

Samtaler afholdes torsdag den 25. april og fredag den 26. april.

De forventer som udgangspunkt at deres nye medarbejder kan tiltræde 1. juni.

Foto: ABW