Hos Holte Vinlager har de netop udvalgt to vine som Årets Vine 2019. Valget er faldet på ‘Baby Doll’ og ‘Roger Perrin’.

Det var på ingen måde et svært valg for Holte Vinlager – for her er der tale om to fantastiske vine, som de er sikre på, at du vil elske. Vine som er meget anvendelige, og som du kan drikke og servere både til og uden mad.

Derudover er priserne på de to vine super skarpe, og du er sikret stor “vin-valuta”. Faktisk er de så stolte af disse vine, at de vil invitere dig til at komme og smage dem i butikken i Roskilde.

Årets Hvidvin:
‘Baby Doll’, Sauvignon Blanc.
Årets hvidvin er en gammel kending, og den er tilmed Holte Vinlagers mest solgte oversøiske vin nogensinde, og det forstår man godt. Den er nemlig stærkt vanedannede, og faktisk kan du godt risikere at blive lidt små-afhængig af den.

Den kommer fuldstændig til sin ret i selskab med fisk og skaldyr, lette salater og kylling. Den er også helt fantastisk som velkomst- og hyggevin.

Pris pr. flaske: 100 kroner. Ved køb af 6 flasker, koster vinen 85 kroner flasken. Køb den online her.

Årets Rødvin:
‘Roger Perrin’, 2016 Côtes du Rhône.
Findes der noget bedre end en velsmagende og drikkemoden Cotes du Rhône-vin? Sikkert – men denne vin smager altså forrygende! Hvis du lader vinen stå i glasset lidt tid, så begynder der virkeligt at ske noget – og så vil den vise sine sande kvaliteter.

Vinen er som skabt til de traditionelle danske hverdagsretter, og den vil også kunne drikkes med stort velbehag uden mad til.

Pris pr. flaske: 100 kroner. Ved køb af 6 flasker, koster vinen 79 kroner. Årets rødvin er altså ekstra nedsat! Køb den online her.

Foto: Holte Vinlager.