Du synes måske stadig, det er lige tidligt nok med is. Men ikke desto mindre viser kalenderen snart forår. Og det betyder traditionen tro gratis is til alle fra Paradis i Roskilde lørdag d. 2. marts klokken 11-14.

Den første lørdag i marts kan ishungrende borgere i Roskilde glæde sig til at sætte
tænderne i de mest cremede og delikate is, når Paradis landet over kickstarter issæsonen med gratis is til alle. En event, der tiltrækker mange tusinde isglade danskere hvert år: “Når foråret kommer, får danskerne lyst til at være mere ude—dagene bliver længere, humøret bliver løftet, og vi får lyst til is”, siger CEO i Paradis Søren Falck Hansen, der fortæller, at erfaringen viser, at selv ikke lave temperaturer og sne kan afholde danskerne fra at hungre efter is.

Derudover løfter han sløret for, hvad den kommende issæson byder på af spændende nyheder hos Paradis: “I år kommer vi til at have ekstra meget fokus på bæredygtighed, særligt i vores emballage. Vi mener, det er vigtigt, at vi også tager vores ansvar i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund—og her mener vi, at vores emballage er et godt sted at starte. Det betyder blandt andet, at vi løbende over den kommende sæson introducerer bæredygtig genbrugsemballage i form af komposterbare isbægere,
skeer, sugerør, kaffelåg, milkshakebægere samt milkshake-låg. Derudover får vi nye
servietter og poser, lavet i genbrugspapir”, siger Søren Falck Hansen, der også løfter sløret for nye, spændende varianter af plantebaserede is.

Endnu mere plantebaseret is.
“Vi ved, at rigtig mange af vores kunder efterspørger plantebaseret is. Derfor kommer vi i løbet af 2019 til at introducere endnu flere varianter af plantebaserede is, lavet på vores økologiske havredrik. Blandt andet glæder vi os til at introducere vores kunder for en lækker dobbelt chokolade variant”, siger Søren Falck Hansen og fortsætter: “Vi ser frem til til at byde alle ishungrende danskere velkommen til endnu en god sæson i Paradis, og håber at se så mange som muligt til vores åbningsfest”, siger Søren Falck Hansen afslutningsvis.

Åbningsfesten hos Paradis i Roskilde afholdes på adressen: Algade 41, 4000 Roskilde.